Droppede flere elbiler – nu får hun 200 millioner i løn

Hun har trukket håndbremsen, når det kommer til flere elbiler. Alligevel får General Motors’ administrerende direktør, Mary Barra, nu 200 millioner kroner i løn.

Annonce

Hun kan grine hele vejen til banken.

For i 2025 betalte General Motors sin administerende direktør, Mary Barra, hele 200 millioner danske kroner i løn.

Det viser tal som bilkoncernen selv har offentliggjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 64-årige Mary Barra har været den øverst ansvarlige for General Motor siden januar 2014. Og lige siden er hendes løn faktisk kun steget.

I 2018 måtte Barra eksempelvis nøjes med 21,8 millioner dollar i løn.

Beløbet, der svarer til 138 millioner danske kroner, er dog hele 281 gange højere end det, end almindelig ansat på koncernens fabrikker i USA tjener om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mary Barra får den høje løn, selvom hun står i spidsen for en koncern, der alene i begyndelsen af 2026 måtte meddele, at man har tabt 48 milliarder kroner i nedskrivinger på elbiler.

Tabet fik desuden topdirektøren til at trække håndbremsen på udviklingen af flere nye elbiler. Barra er bare ikke den eneste, amerikanske bil-direktør der hæver en solid løn hvert år.

Det samme gør Fords Jim Farley, selvom han i lighed med sin GM-kollega har måttet nedskrive for adskillige milliarder kroner på elbil-fronten.

Lønnen til Mary Barra gør hende dog ikke bare til en af verdens bedstbetalte kvinder i bilindustrien. Hun overhaler også Jim Farley når det kommer til mængden af lønkroner.

Farley fik i 2025 lige knap 175 millioner kroner i løn som det øverste hoved hos Ford.

Faktisk er der, når det kommer til elbiler, stort set tab over hele linjen. Senest har Boosted kunne fortælle, at Honda har sagt farvel til 100 milliarder kroner.


Ligesom japanerne sammen med Sony har lukket ned for det fælles elbilprojekt Afeela 1. Bilen, der skulle kunne styres med en Playstation-controller nåede ikke engang ud på markedet, før den gav høje, 1-cifrede milliardtab.

General Motors består bl.a. af Cadillac, der efter års fravær, forsøger sig med et europæisk comeback. Det går dog sløjt, og Danmark er endnu ikke en del af planerne.

Heller ikke selvom mærket forsøger sig med en tilstedeværelse i bl.a. Sverige, Schweiz og Tyskland.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet