Direktør for lukket bilmærke nægter at give op

De har intet tilbage. Selv bygninger er solgt. Men chefen for NEVS, der tog over, da Saab Automobile gik konkurs, nægter at give op.

Annonce

Nina Selander er ikke typen der giver op.

Selvom direktør for det nu lukkede bilmærke NEVS selv er sagt op, nægter hun at give op. Salget af bygningerne i Trollhättan, som mærket overtog efter Saab Automobiles konkurs, har købt lidt tid.

Det samme har salget af mærkets reservedelslager og nu de sidste af en række prototyper, som NEVS aldrig nåede at få på vejene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nina Selander blev hyret som direktør for NEVS – eller National Electric Vehicle Sweden – i februar 2023.

Her lidt mere end 3 år efter, er det slut. Men i et interview til Carup siger direktøren selv, at hun nægter at give op.

Nina Selander har, som Boosted også har kunnet fortælle, et håb, om at prototypen Emily GT bygges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og i sommeren 2024 var det faktisk lige ved og næsten. Historien endte dog brat, da det viste sig, at en libanesisk forretningsmand løb fra aftalen om at bygge bilen på fabrikken i Sverige.

I dag synes meget at håbet at være slukket på den tidligere Saab-fabrik. Men ikke hvis man spørger Nina Selander.

– Jeg bliver til den sidste dag og giver aldrig op. Indtil da vil jeg gøre mit bedste for at sælge vores projekter, håb er det sidste, der svigter os, siger hun til Carup.

Håbet er da heller ikke noget, Selander for nylig er begyndt at klynge sig til. Allerede i december 2024 holdt hun fast i, at elbilen Emily GT – som på mange måder faktisk ligner en Saab – ville blive til noget.

Det var dog samme måned som NEVS måtte sælge ud af fabrikkens maskiner og øvrigt inventar for at undgå en nedlukning.

Skulle det ende med en konkurs, vil det ikke være ukendt for NEVS. Mærket gik konkurs, da man i 2014 havde 600 ansatte på fabrikken i Trollhättan.


Siden da genopstod mærket godt nok med en kæmpe, kinesisk ejer i ryggen. Det korthus faldt dog sammen i en ny konkurs i januar 2024.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet