Det er nødvendigt at støtte syntetisk benzin, siger tyske bilforhandlere

Mens Porsche har bevist, at literprisen på syntetisk benzin kan komme ned omkring de 7 kroner, presser de tyske bilforhandlere på for at få støtte til teknologien.

Annonce

Det skriver deres brancheforening i ZDK i en pressemeddelelse.

– Vores virksomheder har brug for pålidelige rammebetingelser – både for investeringer i optrappingen af ​​elektromobilitet og for service omkring køretøjer, der drives af alternative brændstoffer, forklarer ZDK’s formand, Thomas Peckruhn.

Udmeldingen fra formanden kommer på et tidspunkt, hvor bundsdagen – det tyske parlament – er i gang med at førstebehandle et lovforslag om CO2-kvoter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For mens bilforhandlerne vil have vedvarende støtte til elbilerne, er der 48 millioner biler i Tyskland som kører rundt med forbrændingsmotor.

– Teknologisk åbenhed er fortsat altafgørende.

– Millioner af biler, der allerede er bygget, vil være på vores veje i lang tid fremover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Uden bæredygtige biobrændstoffer og power-to-liquid-brændstoffer som tilsætningsstof til fossile brændstoffer, vil vi ikke nå vores klimamål i transportsektoren, lyder det fra Thomas Peckruhn.

Samtidig advarer formanden om at miljøregler ikke må gøre det dyrere at køre bil. At komme frem og tilbage i hverdagen må ikke blive en luksus, siger Peckruhn.

– Klimapolitikken skal forblive praktisk i hverdagen, socialt afbalanceret og overkommelig, mener formanden.

Læs videre efter annoncerne

De tyske bilforhandlere står dog ikke alene. I Danmark er der også politisk vilje til at holde benzin- og dieselpriserne ned.

Eksempelvis læner Danske Folkeparti sig op ad en svensk model, hvor afgifterne på brændstof er skåret ned til EU’s absolutte minimumsniveau.

Tilbage i Tyskland har Porsche netop sendt en måske afgørende patentansøgning afsted i myndighedernes retning.

Som Boosted kunne fortælle, betyder tyskernes nye idé nemlig, at den største udfordring med det kunstige benzin er løst. Det giver literpriser omkring 7 kroner.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler