Audis øverste direktør Gernot Dollner siger nu, at der ikke er nogen grund til at droppe V8-motoren. Heller ikke selvom elektrificering fylder mere og mere.
Elbilerne skubber ikke fossilbilerne ud. I hvert fald ikke lige foreløbig.
Og da slet ikke hos Audi hvor direktør Gernot Dollner nu siger, at han ikke kan se nogen grund til at udfase mærkets 4-liters V8-motor i en række SUV-modeller.
Og det heller ikke, selvom elektrificering fylder mere og mere i det øvrige modelprogram. Eksempelvis forventes det, at en kommende Audi RS 6 ikke vil kunne klare sig uden i det mindste en mindre batteripakken ved siden af V8-motoren.
Altså en hybridløsning som også den nærmeste konkurrent BMW M5 allerede kører rundt med.
– Jeg er stor tilhænger af V8-motoren.
– Den passer perfekt til vores store SUV’er, hvordan det nu lige lykkes at få den pakket, forklarer Dollner The Drive.
Formentlig med henvisning til en hybridløsning.
– Der er intet, der forhindrer os i at have sådan en motor, lyder det videre fra direktøren.
Og selvom Dollner ikke vil sætte ord på, hvad der får en V8-motor. Er det er mere sandsynligt end noget andet, at den kommende SQ9 fortsætter med den 4-liters V8-motor, som også Lamborghini bruger, i en eller anden aftapning.
Det samme er tilfældet for faceliftet af SQ7’eren, der ventes at være lige rundt om hjørnet.
Og det er markant anderledes end det, Audi sagde for bare år siden. Tilbage i 2021 stod mærket stejlt på, at man senest i 2026 kun ville bygge elbiler. Det skete, som det er de fleste bekendt i dag, ikke.


