Den næste MX-5 bliver den sidste benzinbil, siger Mazda

Der kommer en ny Mazda MX-5, men den næste i rækken bliver også den sidste. I hvert fald med benzinmotor, siger mærkets landechef i Australien.

Annonce

Den næste Mazda MX-5 lander tidligst hos forhandlerne i 2028.

Men for kunder og fans af modellen, kan det være hele vente tiden værd. De kan nemlig sikre sig den absolut sidste af slagsen med forbrændingsmotor.

I hvert fald citerer Car Expert Mazdas australske landechef, Vinesh Bhindi, for at sige, at det med den kommende model også vil markere begyndelsen til enden på benzinbilen.

Annonce

– En af de folk fra ledelsen, der besøgte os i begyndelsen af ​​året, sagde: ‘Ja, der kommer en ny (MX-5, red.). Hvornår? Det kan vi ikke kommentere på.’

– Han antydede også, at det måske er den sidste udgave med benzinmotor, lyder det fra landechefen.

Et af Mazdas offentligt kendte og helt store mål med den næste MX-5 er at holde vægten under 1.000 kilo. Og det samtidig med at motoren vokser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nærmere bestemt regner flere med, at Mazda vil bruge en 2,5-liters motor uden turbo fra den kommende Skyactiv-Z-familie af motor. Det hele skal kobles til en baghjulstræk og et seks-trins manuelt gear.

At holde vægten under de 1.000 kilo vil især være en bedrift, hvis Mazda har planer om at sælge bilen i Europa. Her skal en ny model nemlig leve op til emissionsstandarden Euro 7.

Noget som BMW eksempelvis ikke mener, at topmodellen M5 kan uden elektrificering. Og batterier vejer, som det er det fleste bekendt, godt til.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

BMW’en har i forhold til sin forgænger taget 540 kilo på.

Men lykkes det for Mazda kan den nuværende ND-models afløser blive hængende et godt stykke tid endnu. Den første generation var i produktion i 8 år, den næste i 7 år, den tredje i 10 år, og den nuværende bil har været her i foreløbig 11 år.

Fortsætter Mazda MX-5 med benzinmotor, bliver den dog rasende dyr i Danmark. Allerede nu koster bilen fra 325.000 kroner med folde tag og fuld afgift. Roadsteren med fast tag er næsten 40.000 kroner dyrere.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?