Bilforhandlere i Danmark føler sig truet af importør, viser tal fra Autobranchen Danmark. Forhandlere mener sig udsat for benhårdt pres.
Bilforhandlere i Danmark, der har aftaler med Wismo Group, føler sig truet af importøren.
Det skriver Autobrahchen Danmarks direktør Gitte Seeberg i et nyt indlæg på organisationens hjemmeside.
Undersøgelser fra brancheforeningen tegner et billede af en hverdag med dummebøder og deciderede trusler rettet mod forhandlerne, lyder det fra direktøren.
Importøren, der tidligere hed, K.W. Bruun, blev solgt i september 2024. Den gang lød det, at ejerskiftet skulle sikre importøren muligheden for at ekspandere globalt.
Men ifølge Autobrahchen Danmark er det i stedet endt med flere pressede forhandlere og en række konkurser.
I Randers står et lokale nu tomt, efter en forhandler for nylig måtte dreje nøglen om. Det ifølge Autobranchen Danmark svært at tolke den konkurs som andet end et svært forhold til importøren.
– Jeg forstår udmærket, at Wismo står i en svær situation. Sandheden er nok, at man købte alt for dyrt.
– Samtidig har importøren kæmpet usædvanlig hårdt med Stellantis. Men det bør ikke være forhandlerne, der skal betale for, at Wismo har betalt overpris, lyder det fra Gitte Seeberg.
Problemet med at skaffe biler fra Stellantis-koncernen til Danmark er da heller ikke nye. Allerede i juni 2025 var der tegn på problemer.
På det tidspunkt var salget af person- og varebiler fra Peugeot, Opel, Fiat og Citroën med med henholdsvis 66, 78, 91 og 76 procent, når man sammenligner med perioden fra 1. januar til 30. maj 2025.
Boosted forsøger i øjeblikket at få en kommentar til de trusler, som forhandlerne føler sig ramt af, fra Wismo Group.


