Elbilgiganten BYD fyrer 100.000 ansatte efter et voldsomt fald i overskuddet. Direktøren bekræfter, at den hårde kamp om overlevelse nu er i gang.
BYD fyrer 100.000 ansatte som konsekvens af et historisk økonomisk tilbageslag for den kinesiske bilgigant.
Efter flere år med eksplosiv vækst ryster fundamentet under Kinas største producent af elbiler nu for alvor.
En ny rapport afslører, at overskuddet i det seneste kvartal er styrtdykket med hele 38 procent.
Det samlede nettoresultat for 2025 faldt med 19 procent til cirka 30,3 milliarder danske kroner. Det er første gang i virksomhedens historie, at arbejdsstyrken bliver reduceret så drastisk.
Ved udgangen af 2025 var hver tiende ansatte væk sammenlignet med året før. Direktør Wang Chuanfu lægger ikke fingre imellem i den nye rapport om tingenes tilstand.
Han bekræfter direkte, at konkurrencen på markedet er blevet ekstremt hård for alle parter. Han kalder ligefrem den nuværende situation for en “eliminering”, der nu er i fuld gang.
BYD har mistet sin status som den ubestridte nummer ét på det kinesiske hjemmemarked. I begyndelsen af 2026 røg mærket helt ned på en tredjeplads i de officielle salgsstatistikker.
Både Volkswagen og Geely har formået at overhale den tidligere elektriske konge.
Salget i Kina er faldet mere end på noget andet tidspunkt siden covid-19-pandemien ramte verden.
En stor del af forklaringen findes i ændrede regler for skattelettelser på billige elbiler. Da de forsvandt, ramte det BYD hårdest, da de fleste af deres biler koster under 130.000 kroner.
Konkurrenter som Geely og Leapmotor har formået at indhente det teknologiske forspring i den billigere del af bilmarkedet.
Det har tvunget BYD ud i massive prisnedsættelser for at kunne følge med i kampen om kunderne. De lave priser har dog fået profitmarginen per solgt bil til at falde til et kritisk niveau.
Analytikere advarer nu om, at resten af 2026 kan blive endnu sværere for den kinesiske producent. Det hjemlige marked virker mættet, og den nådesløse priskrig viser absolut ingen tegn på at aftage.
Herhjemme har danskerne heller ikke rigtig bidt på BYD. Heller ikke selvom en tidligere James Bond skal forsøge at sælge mærket.
Tal fra bilimportørernes interesseorgan, Mobility Denmark, viser, at mærket har indregisteret 255 biler i perioden 1. januar til 28. februar i år.
Det svarer til bare 1 procent af det danske bilmarked i samme periode. Ligeledes kinesiske Volvo, Zeekr, Xpeng og MG klarer sig alle sammen bedre.


