BMW dropper diesel for første gang i 41 år

Der bliver ikke noget af en dieseldrevet 3-Serie, når BMW sender den kommende G5x-generation af modellen på gaden i løbet af 2027. Det er slut efter 41 år.

Annonce

Den første dieseldrevne BMW 3-Serie blev sendt på gaden i E30-karosseriet som en 324TD i i 1985.

Men efter 41 år på markedet er det slut for 3-Serien med dieselmotor, når den nyeste aftapning får verdenspremiere den 30. september 2026, skriver Automobilwoche.

Mediet har fået oplysningerne bekræftet af en talsperson fra BMW

Det eneste, BMW har at byde på i rækken af 3-Serier, er derfor en helt elektrisk løsning eller en benzinmotor med hybridhjælp.

Annonce

Den sekscylindrede dieselmotor M340d, som lige nu er en del af modelprogrammet, bliver heller ikke ført med videre.

Til gengæld overlever rækkeseks-benzineren, som vi her på Boosted allerede har kunnet fortælle. Bilen skal sælges sidenløbende med den helt elektriske i3.

Præcis hvorfor BMW lægger dieselmotoren i graven, når det kommer til 3-Serien, er uvist. Men en forklaring skal man alligevel ikke lede ret længe efter.

Konkurrenterne hos Volkswagen er begyndt at skrue markant ned for antallet af nye benzin- og dieselbiler, fordi der er færre ordre. Den samme udvikling er det ikke utænkeligt, at BMW står i.

BMW i Danmark, der er en af de få fabriksejede importører, som er tilbage i landet, har ikke prissat hele det kommende 3-Serie-program endnu.

Det er kun prisen på den elektriske BMW i3 50 xDrive First Edition der er kendt. Bilen skal koste fra 619.900 kr

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce