Mens danske bilkøbere har fået fart på købelysten, holder bilisterne på verdens største bilmarked i Kina sig tilbage i et omfang, ingen havde regnet med.
Mens danskerne i de første tre måneder af 2026 købte 16,8 procent flere biler end samme periode året før, er bilisterne på verdens største bilmarked ved at tabe pusten.
Faktisk viser de seneste tal, at kineserne har droslet ned for købelysten i et tempo, ingen havde regnet med.
Det er dog flere forklaringer på. I 2025 var der ikke 10 procents på el- og hybridbiler i Kina. Det er der nu. Samtidig er tilskuddet til helt nye biler fra statens side skrumpet markant.
Det gælder både det beløb, som bilisterne og bilmærkerne hver især kan få. Alt sammen betyder det, at salget af nye biler i Kina er faldet med 20 procent.
Så stort et kollaps var der ingen, der havde regnet med.
Det faldende salg gør da også ondt på både Kinas egne bilmærker og konkurrenter ude fra. Porsches salg bløder eksempelvis så meget, at bilmærket lukker flere forhandlere og hele sit ladenetværk ned.
For Skoda er salgskrisen dog endnu værre. Det tjekkiske VW-mærke har, som Boosted tidligere kunnet fortælle, besluttet sig for at trække sig helt ud af Kina.
Når vi kigger på Kinas egne bilmærker, har BYD, der heller ikke rigtig har fat i danskerne, fået de absolut største tæsk. Gigantens salg er faldet med hele 52 procent i forhold til sidste år.
BYD’s salgskrise betyder, at Volvo-ejeren Geely har overhalet giganten på rene salg.
På salgslistens efterfølgende pladser ligger Toyota og Volkswagen. Men når man gør salget op i enkelte bilmodeller, er det den Geely-udviklede Xingyuan X2, der trækker læsset.
Størrelsesmæssigt minder bilen om Byd Dolphin, der Danmark hedder Dolphin Surf.
Det ændrer bare ikke på, at bilmarkedet i Kina lider. Volkswagen må trods en samlet andenplads notere sig en tilbagegang på 15 procent. Toyota på tredjepladsen er gået tilbage med 5 procent.
Chagan, som for nylig er kommet til Danmark, må på 7.pladsen æde et tab på 30 procent. Mens Mercedes endnu længere nede på en 15. plads går tilbage med 38 procent.


