Jaguar kæmper for at overleve som bilmærke og har droppet 4 nye modeller for at satse alt strøn. Tidligere designer afslører, at en bil næsten var færdig.
Jaguar kæmper for at overleve som bilmærke efter flere år med faldende salg.
Det tidligere engelske og nu indisk-ejede bilmærke har måttet tage drastiske midler i brug for at finansiere overgangen til en ren elektrisk fremtid.
Det har resulteret i, at udviklingen af hele 4 nye bilmodeller brutalt blev bremset og skrottet.
Det har mærkets tidligere designchef Ian Callum afsløret i podcasten Road to Success.
Den mest opsigtsvækkende beslutning var at droppe en helt ny generation af sedanen Jaguar XJ. Bilen skulle have været fuldt elektrisk og var ifølge designeren stort set klar til at rulle ud fra samlebåndet.
– XJ’en var næsten færdig, men den stoppede bare helt, fortæller Ian Callum om det bratte stop.
Udover topmodellen er også afløser til sportsvognen F-Type og mellemklassebilen XF blevet skrottet.
Sidstnævnte skulle ellers have taget kampen op mod tyske giganter som BMW 5-serie.
Selv den populære SUV-model F-Pace får ikke lov til at fortsætte i en ny generation.
Jaguar har sat alt på ét bræt for at have råd til de kommende elbiler. Den første af de nye modeller forventes at blive afsløret i ned i de mindste detaljer i løbet af sommeren.
Boosted har den seneste uge kunnet fortælle, at konkurrenter som Bentley og Rolls-Royce ellers har skruet ned for deres elektriske ambitioner.
Dermed står Jaguar pænt alene med satsningen på udelukkende at bygge elbiler.
De nye elektriske modeller fra Jaguar vil prismæssigt ligge langt over det, kunderne tidligere har været vant til.
Jaguars direktør sagde så sent som i 2025, at han ikke er interesseret i at sælge biler der koster mindre end 1 million kroner (uden danske afgifter, red.) efter mærkets relancering.
Krisen hos Jaguar været længe undervejs.
Trods woke reklamevideoer helt uden biler og en designchef, der netop har forladt bilmærket med øjeblikkelig virkning, satser Jaguar stadig på at kunne kapre kunder fra netop Rolls-Royce og Bentley.
Så sikre er mærkets forhandlere dog ikke. Langt fra faktisk. Tværtimod er en forhandler stået frem med budskabet om, at der slet ikke er noget forretningsgrundlag for Jaguar længere.


