Bilgigant indgår aftale – laver nu missiler i stedet for biler

Den amerikanske bilgigant General Motors udvider forretningen med leveringen af de første dele til Lockheed Martins missilprogram af typen Patriot.

Annonce

En ny militær alliance i USA har fået sine første ben at gå på i USA, hvor General Motors har leveret de første dele til Lockheed Martins missilprogram “Patriot”.

Ledelsen hos våbengiganten Lockheed Martin bekræftede overdragelsen ved et arrangement i Dallas, hvor man under en ceremoni modtog de første GM-producerede dele.

Delene er fremstillet af General Motors militærafdeling, GM Defense, og skal anvendes i de avancerede PAC-3 MSE-missiler.

Leverancen fandt sted den 28. august, under en måned efter at parterne underskrev den formelle samarbejdsaftale den 6. august.

Annonce

Milliardinvesteringer skal firedoble amerikansk våbenproduktion

Aftalen er ifølge partnerne kommet i stand, fordi Donald Trump har aktiveret den særlige Defense Production Act, der gør det mindre bureaukratisk bøvlet at bygge militært udstyr.

Krigen i Ukraine og spændingerne omkring Iran har gjort store indhug i USA’s lagre af militært udstyr, så produktionen af ammunition og missiler skal tre- eller firedobles over de næste år, lyder det.

Lockheed Martin investerer mellem 54 og 60 milliarder kroner i at udvide kapaciteten med nye bygninger og tusindvis af arbejdspladser på over 20 fabrikker.

General Motors ser store økonomiske gevinster ved oprustningen og forventer en forsvarsomsætning på 4,7 milliarder kroner i 2026.

Koncernchef Mary Barra betegner forsvarsområdet som en overbevisende vækstmulighed, der vil sikre tocifrede overskudsgrader over de kommende år.

Prisen er yderst hemmelig

Ifølge General Motors’ talsperson Jim Cain er økonomien i kontrakten hemmelig. Ligesom antallet af missiler er det.

Bilmærket vil af hensyn til ‘den operationel sikkerhed’ heller ikke oplyse, hvilke fabrikker der samler de forskellige missildele, skriver Detroit Free Press.

Artiklen fortsætter efter dette:

General Motors er ikke den første bilkoncern, der flirter med våbenindustrien.

Som vi her på Boosted tidligere har kunnet fortælle, har både kampvogns- og våbenproducenter bud ind på overtagelsen af en række tyske Volkswagen-fabrikker.

Det seneste nye er, at tyskernes fabrik i Osnabrück sælges til Aurelius Capital, der vil omdanne komplekset til ‘et teknologicenter for europæisk forsvar-udstyr’.

Til gengæld redder det 1.200 arbejdspladser nu og her.

Før den aftale blokerede Mellemøstlige VW-investorer dog for, at den samme fabrik kunne producere israelsk militærgrej.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce