Bilgigant har solgt 100.000 biler til samme køber

Mens det ser skidt ud herhjemme, og overskuddet er blevet 55 procent mindre, skal kinesiske BYD nu levere 100.000 biler til én køber.

Annonce

BYD har det stramt i øjeblikket.

Mens et lille marked som det danske er mere end svært at få hul på, kæmper giganten mod et overskud der er kollapset med 55 procent.

Et lille lyspunkt midt i det hele er dog, at Teslas måske største konkurrent nogensinde nu skal levere 100.000 biler. Og det endda til den samme køber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Cnevpost har udlejningsfirmaet Car Inc købt 100.000 biler. Det er dog ikke allesammen elbiler. I hvert fald ikke nødvendigvis.

En af kontraktens betingelser er nemlig, at Car Inc. har frit valg på alle hylder hos BYD. Udlejningsfirmaet kan altså købe 100.000 plugin-hybridbiler, hvis det giver mest mening.

Uanset hvilke biler, der bliver valgt, får BYD dog travlt. Den kinesiske gigant har nemlig også skrevet under på, at man vil levere ‘infrastrukturen til samtlige biler’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Altså ladestanderene. Helt konkret skal BYD sætte sine såkaldte ‘flash chargere’ op på udlejningsfirmaets lokationer, der er spredt rundt om i Kina.

Udover dem, BYD nu er kontraktligt forpligtet til at levere, regner bilmærket med at sætte 20.000 af den slags ladere op. Og det alene i år.

Herhjemme har FDM dog advaret, om at det danske elnet slet ikke kan holde til belastningen fra de stadigt hurtigere lynladere.

Tilbage i Kina vil BYD så gerne have udlejningsfirmaets penge, at bilmærket har tilbudt meget lukrative garantivilkår.

Udlejningsbilerne bliver, når de er leveret, dækket af en garanti – batteri, motor og computerenheder – dækket af en 6 år eller 600.000 kilometer lang garanti.

Til sammenligning er noget af nogle af de ‘bedste’ garantivilkår for private bilister herhjemme dem, vi finder hos Kia, hvor der er syv år løbe på.


Nogle få giver 5 års garanti, mens de to år, som forbrugerne ifølge købeloven skal have, stadig er det mest udbredte.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet. Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland. Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet