Når det kommer til elbiler, har Honda travlt med at trække i håndbremsen. Nu falder planerne om en fabrik til 69 milliarder kroner i Canada sammen.
Honda ville have brugt 69 miliarder kroner på en ny elbilfabrik i Canada.
Men nu må japanerne, der for nylig skrottede et andet samarbejde om elbiler med Sony, igen kaste håndklædet i ringen.
Fabrikken bliver ikke til noget.
Ifølge erhvervsmediet Nikkei Asia har Honda lagt planerne permanent på is. Samtidig skal japanerne forholde sig til, at koncernen har tabt 100 milliarder kroner på elbiler.
Det ifølge flere udenlandske medier ikke svært at se, hvorfor Hondas planer om en elbilfabrik i Canada kollapsede.
Efterspørgslen på elbiler i Nordamerika er ikke der, hvor Honda så sent som i 2024, da planerne blev rullet ud, havde regnet med. Den canadiske industriminister Melanie Joly mener også at kunne se, hvorfor Honda trækker sig.
– Amerikanske toldafgifter og skift i det amerikanske hjemmemarked lægger et reelt pres på bilindustrien.
– Og her vælger nogen at udskyde eller trække deres investeringer i elbiler tilbage, lyder det fra ministeren i et interview til CTV News.
Melanie Joly er dog ikke den eneste, der har læst skriften på væggen. Det er Honda for den sags skyld heller ikke.
Senest har Boosted kunnet fortælle, at en anden japansk bilgigant lægger en ellers planlagt bilproduktion til 3,1 milliarder kroner ned.
I stedet skal der satses på benzinbiler.


