Autobranchen advarer om voksende bureaukrati i Danmark. Nye regler koster millioner og får virksomheder til at overveje at lukke, siger de.
Bilbranchen i Danmark retter nu en skarp kritik mod politikerne. Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra AutoBranchen Danmark oplever virksomhederne, at bureaukratiet er vokset markant de seneste fire år.
Organisationen repræsenterer omkring 1.200 bilforhandlere, autoværksteder og autolakerere. Her mener langt de fleste, at mængden af regler og rapporteringskrav er blevet større.
Kun én procent af virksomhederne bilbranchen oplever, at omfanget af love, direktiver og rapporteringskrav er faldet i den seneste valgperiode.
17 procent mener, at niveauet er uændret, mens 31 procent oplever, at det er steget, og 47 procent mener, at det er steget markant.
“Branchen er blevet oversvømmet med bureaukrati i løbet af den seneste valgperiode, selvom politikerne igen og igen lover, at vi skal have mindre bureaukrati og mere tid til at fokusere på det vigtige: Nemlig at drive forretning og skabe arbejdspladser. Det bliver der simpelthen nødt til at blive lavet om på,” siger Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.
Mange kan ikke se meningen med reglerne i bilbranchen
Ifølge undersøgelsen har mange virksomheder svært ved at se meningen med de nye krav.
Kun 21 procent af respondenterne svarer, at de har forståelse for, at kravene er blevet indført, og at de kan se en mening med dem. Endnu færre mener, at reglerne styrker virksomhedernes konkurrenceevne.
Kun 10 procent vurderer, at lovkravene gør deres virksomhed bedre rustet til fremtiden.
“Hvis nu de mange lovkrav faktisk gjorde en positiv forskel for konkurrenceevnen, var det jo en anden sag og noget, man gerne ville investere i. Men når bureaukratiet opleves som formålsløst, er det jo endnu værre,” siger Gitte Seeberg.
Rammer arbejdsglæde og indtjening i autobranchen
Konsekvenserne kan ifølge branchen mærkes i hverdagen hos virksomhederne.
41 procent af respondenterne beskriver konsekvenserne af lovkravene som negative, mens 27 procent mener, at de er meget negative.
Ingen i undersøgelsen svarer, at konsekvenserne er positive.
Hele 76 procent oplever, at arbejdsglæden falder på grund af bureaukratiet. 63 procent svarer, at effektiviteten falder, mens 54 procent oplever lavere overskud.
“Politikerne er ved at kvæle erhvervslivet i formålsløse lovkrav. Det er alvorligt. Mens Kina og USA buldrer derudad, sætter vi herhjemme den ene hæmsko op efter den anden. Hvis man kunne lave krav, der var nemme at leve op til og leverede klare gevinster, vil det få en anden modtagelse, men meningsløst bureaukrati er ikke vejen frem,” siger Gitte Seeberg.
Nogle overvejer helt at lukke
For en mindre del af virksomhederne har kravene fået endnu større konsekvenser.
Ni procent af virksomhederne svarer, at de helt overvejer at lukke deres forretning på grund af de mange regler.
Samtidig svarer 34 procent, at de overvejer at skære ned på aktiviteter, mens 15 procent allerede har droppet dele af deres forretning.
“Vi hører hver eneste dag fra medlemmer, der er frustrerede over de øgede krav, så det er ikke overraskende, at lovkravene har store negative konsekvenser. Men at knap hver tiende virksomhed helt overvejer at lukke på grund af kravene burde være noget, der får politikerne til at handle i en fart,” siger Gitte Seeberg.
Millionregninger til branchen
De mange krav har også en økonomisk konsekvens.
Ifølge undersøgelsen vurderer virksomhederne, at de i gennemsnit bruger omkring 120.000 kroner om året på at leve op til nye lovkrav.
Det løber samlet op i mange millioner kroner for branchen.
“Det løber op i mange millioner kroner, som branchen bruger på at leve op til krav, der opleves som formålsløse. Det er helt galt,” siger Gitte Seeberg.
