Ifølge en ny undersøgelse fra konsulenthuset Deloitte står Europa til at tabe over 1.100 milliarder kroner frem mod 2030, fordi bilindustrien er afhængig af batteriteknologi ude fra.
Gentagne gange har det vist sig, at Europa ikke kan selv.
I hvert fald ikke når det kommer til batteriproduktion.
Og nu viser en ny analyse fra konsulenthuset Deloitte, at regningen for den manglende kunnen er enorm.
Helt konkret står Europa til at miste 150 milliarder euro, eller hvad der svarer til 1.120 milliarder kroner, inden 2030, fordi regionens bilindustri er afhængig af batteriproduktion udefra.
Navnligt den fra Kina.
Så mens kineserne skovler penge ind, betaler de europæiske bilfabrikker og i sidste ende de europæiske forbrugere regningen i form af dyrere biler.
I undersøgelsen har Deloitte spurgt 222 beslutningstagere fra 13 europæiske lande til, hvor dygtige europæiske virksomheder er inden for materialeudvikling, cellefremstilling og produktionen af batterimoduler.
Lige nu fremstilles 77 procent af samtlige batterier til elbiler da også i Asien. Hovedsageligt Kina. Det er en stigning fra 70 procent i 2025. Europas produktion er uændret – nemlig 13 procent.
Samtidig viser det sig, at hele 98 procent af de batterifabrikker, der trods alt også findes i Europa, kontrolleres af og fra Asien. Noget der ikke har ændret sig siden 2024.
Omvendt vil efterspørgslen på batterier til elbiler kun stige de kommende år.
Konsulenthuset fremhæver i samme rapport, at man alene i Europa forventer at bygge 27,8 millioner elbiler i 2030.
Og hvis produktionen forbliver asiatisk, kan europæiske virksomheder miste 10 milliarder euro eller 75 milliarder kroner i overskud.
Endnu værre bliver det, hvis man medregner alle produkter, udstationering af ansatte på asiatiske batterifabrikker i Europa og teknologi det hele taget.
Det er her, Europa må sige farvel til de 1.120 milliarder kroner. Men det har altså flere gange vist sig, at europæisk batteriproduktion ikke fungerer.
Senest har Stellantis opgivet produktionen på flere ellers planlagte batterifabrikker inden for Europas grænser.
Og i juni 2025 gik den svenske batterigigant Northvolt, der bl.a. havde Volkswagen som hovedejer, konkurs med en gæld på mere end 80 milliarder kroner.
På det tidspunkt var det kun lykkedes svenskerne at fremstille batterier til lastbiler i en meget lille skala. De bilbatterier, som Volkswagen og BMW havde bestilt, blev aldrig til noget.
