Aston Martin sagsøger kinesisk bilgigant for plagiat

Det britiske mærke Aston Martin trækker sin egen storaktionær Geely i retten for at have kopieret de ikoniske vinger til det kinesiske mærke LEVC.

Annonce

Aston Martin skal nu slås mod sin egen storaktionær, kinesiske Geely, i en retssal.

Striden handler om de klassiske vinger, som Aston Martin har brugt på deres biler i næsten 100 år.

Briterne mener, at et nyt logo fra Geely-datterselskabet LEVC minder alt for meget om deres eget varemærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LEVC er kendt for at producere de elektriske London-taxaer, der præger gadebilledet i den britiske hovedstad.

Sagen er særligt betændt, da Geely faktisk ejer 17 procent af aktierne i netop Aston Martin. Den kinesiske koncern er dermed mærkets tredjestørste aktionær.

Kun Mercedes og en statslig fond i Saudi Arabien ejer mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge The Telegraph forsøger Aston Martin at blokere for Geelys mulighed for at bruge det nye logoer.

Briterne hævder, at det nye emblem med et hestehoved og vinger kan få nogen til at tro, at LECV direkte er forbundet med Aston Martin.

Det er ikke første gang, parterne er i krig over de grafiske detaljer.

Allerede i 2023 tabte Aston Martin første runde i sagen hos det britiske patentkontor, Intellectual Property Office.

Dengang vurderede myndighederne, at kunderne næppe ville forveksle en sportsvogn med en elektrisk taxa.

Men Aston Martin nægter at give op og eskalerer nu konflikten.


Det nuværende vinge-design hos Aston Martin har rødder helt tilbage til 1927. Designet er inspireret af egyptiske skarabæer fra en tid, hvor egyptisk stil var højeste mode i Europa.

Geely forsøger derimod at nedtone konflikten over for pressen og kalder det ‘en rutinesag’. Kineserne mener selv, at man fortsat har et professionelt forhold til Aston Martin.

Hvor varmt – eller koldt – følelser i det forhold er, vil kineserne dog ikke forholde sig til.

– Varemærkeindsigelser af denne art er almindelige i normal forretningsdrift, forklarer en talsperson for Geely til The Telegraph.

Mere efter annoncen

Det er langtfra første gang, at vestlige bilmærker må kæmpe for deres rettigheder mod de kinesiske udfordrere.

Boosted har tidligere dækket flere lignende sager i bilindustrien.

Audi vandt blandt andet en langstrakt navnestrid ligeledes kinesiske Nio. Her handlede det om navne på bilmodeller, som Audi mente lå alt for tæt på deres egne S-modeller.

Også BMW har været og er i konflikt med bilgiganten BYD over lignende varemærkeproblemer.

Aston Martin sagsøger kinesisk bilgigant for plagiat
Stridens kerne er to logoer. Kan du se forskel? Credit: Aston Martin og Geely
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet