Afsløring af ny bil koster 650.000 kroner i minuttet

Nej, vi er ikke tilbage ved mobilselskabernes skyhøje minuttakster. Og så alligevel. For genfødte Spyker betaler 650.000 kroner i minuttet for afsløringen af den nye C8 Preliator XXV.

Annonce

Den opsigtsvækkende afsløring af en ny Spyker koster 650.000 kroner i minuttet på den prestigefyldte biludstilling Monterey Car Week.

Det afslører manden bag mærket, forretningsmanden Victor Muller, i et ærligt interview med bilmediet The Autopian.

Selve præsentationen koster i alt 700.000 dollars, hvilket svarer til over 4,5 millioner kroner for blot syv minutters taletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det er meget dyrt. Så det er 100.000 dollars i minuttet, joker Victor Muller om den pebrede sceneplads.

Det genopstandne luksusmærke vender tilbage til rampelyset med den nye superbil Spyker C8 Preliator XXV. En bil som Spyker allerede i 2016 forsøgte at sætte i produktion.

Det skete dog aldrig. For kort efter gik mærket med hovedsæde i byen Lijnden konkurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den hollandske sportsvognsproducent har været igennem en turbulent historie præget af økonomisk kaos og flere konkurser.

Nu bakkes det lille hollandske mærke, der i 00’erne også var et Formel 1-hold, op af den 37-årige ukrainske kryptomilliardær Volodymyr Nosov, som skyder frisk kapital i projektet.

Kunderne skal have særdeles dybe lommer, da den eksklusive superbil koster i omegnen af 11,2 millioner kroner før afgifter.

Artiklen fortsætter efter dette:

Modellen bygger videre på konceptet fra 2016, som dengang aldrig nåede at gå i serieproduktion før konkursen.

Ifølge ledelsen er 19 eksemplarer af superbilen allerede forudbestilt, og resten af ordrebogen forventes hurtigt udsolgt.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?