Det svensk-kinesiske elbilmærke Polestar dropper enhver anke mod det amerikanske salgsforbud. Beslutningen udløser panik blandt forhandlere.
Polestar opgiver kampen mod det amerikanske salgsforbud og trækker sig fra USA. Noget der har kastet mærkets 32 forhandlere ud i et oprør over den mildest talt usikre fremtid.
Beslutningen markerer en dramatisk afslutning på mærkets tilstedeværelse i Nordamerika.
Det skriver Wall Street Journal.
Polestars ledelse har helt opgivet at anmode amerikanerne om en genovervejelse forbuddet.
Forbuddet udspringer af en rækkebenhårde regler fra det amerikanske handelsministerium. Regeringen forbyder salg af såkaldte forbundene biler med kinesisk eller russisk software fra modelåret 2027.
Senest 2030 skal forbuddet været udviddet til hardware.
USA begrunder det omfattende indgreb med hensynet til den nationale sikkerhed. Myndighederne frygter direkte, at indbyggede kameraer og GPS-systemer i bilerne kan udnyttes til spionage.
Polestar er majoritetsejet af kinesiske Geely og rammes derfor med fuld kraft. Efter en række samtaler med amerikanske embedsmænd vurderer selskabet, at en appel vil være helt forgæves.
I stedet vil bilmærket nu flytte alle sine fremtidige investeringer til andre markeder. Mærket satser på at opnå overskud og vækst i Europa. Blandet i Danmark hvor man har leveret de første 10.000 biler.
– Vi vil i stedet fokusere vores investeringer på markeder, hvor brandet står stærkt.
– Vi vil søge evnen til at opnå profitabel vækst med en stærk vægtning mod Europa, udtaler Polestars talsmand Michael Ofiara til Wall Street Journal.
Beslutningen efterlader dog Polestars amerikanske forhandlere i et totalt kaos. Det pludselige exit truer nu med at udløse et enormt økonomisk erstatningskrav mod Geely.
Lovgivningen i adskillige amerikanske delstater beskytter nemlig lokale bilforhandlere mod pludselige tilbagetrækninger. Bilmærkerne kan således blive tvunget til købe alle de biler, forhandlerne ikke når at få solgt, inden forbuddet træder i kraft.
Derudover risikerer kineserne at skulle kompensere bilforhandlerne for alt det, de har stående, som er noget værd. Omvendt er Polestar, flere måneder før forbuddet egentlig rammer, begyndt at sælge ud af bilerne.
Det sker ved at tilbyde både forhandlere og kunder hidtil uset store rabatter.


