Annonce

97,6 procent køber statsstøttede elbiler – men det er snart slut

Benzin- og dieselbilen er stort set udryddet i Norge. I hvert fald den nye af slagsen. 97,6 procent af bilisterne vælger en statstøttet elbil. Men det er snart slut.

Annonce

Snart er det slut med momsfordele på elbiler i Norge.

Og måske er det derfor, at bilisterne flokkes om elbilerne ude hos de norske bilforhandlere i øjeblikket. Torsdag 2. juli stoppede et tilskud mindre elbiler helt, og efter planen er der ingen momsfritagelse tilbage i 2027.

Før 2023 var der hverken moms eller nogle andre afgifter på elbiler. Det hele er dog indført gradvist i de efterfølgende år.

Hele 97,6 procent af alle nye biler, der blev taget i brug i Norge i første halvdel af 2026, var fuldt elektriske. I samme periode sidste år var tallet 93,7 procent.

Annonce

Da Norge i 2023 lagde den første moms på elbiler, lød græsen på 500.000 norske kroner eller hvad der i dag svarer til 336.000 danske kroner.

Biler over det beløb blev belagt med moms.

Hvis intet andet ændrer sig, vil prisen på elbiler i Norge stige med 23 procent i 2028 ifølge det norske råd for vejtrafikinformation, OFV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, der sælger bedst lige nu på de norske veje, er Tesla Model Y. Det samme er faktisk tilfældet i Danmark. Men det kan være en stakket frist.

For en beregning viser, at en elbil, der i dag koster nordmændene 336.000 danske kroner, vil koste 455.000 kroner ved indgangen til 2028. Lige nu koster en Model Y Premium 479.000 norske kroner. Det svarer til 320.000 danske kroner.

I Danmark koster en tilsvarende bil over 40.000 kroner mere. Spørgsmålet er, om merprisen, der uundgåligt rammer nordmændene, også lægger en dæmper på interessen for bilerne med ledning.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det mener OFV ikke. I stedet vil momsen udløse en prisskrig blandt bilimportørerne, som i sig selv æder momsen op.

– Momsændringerne trækker isoleret set priserne på elbiler opad, mens konkurrencen på markedet trækker i den modsatte retning. Hvordan det vil påvirke bilkøberne i fremtiden, er endnu uvist, siger Geir Inge Stokke, administrerende direktør for OFV.




Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?