Strækningskontrol er helt nyt i Danmark. Faktisk er det først begyndt at virke nu. I Holland har det fået antallet af bøder ned med 90 procent.
Hvis du samlet set kører for stærkt over Storebæltsbroen falder hammeren. Og det gør den, selvom systemet bag var længe om at komme i gang.
Strækningskontrol, som det hedder, er dog en succes. Særligt i vores europæiske nabolande. Alene i Holland har systemet fået antallet af fartbøder til at falde med 90 procent.
Bilisterne kender tilsyneladende så godt efterhånden at kun meget få tør løbe den. I hvert fald skriver flere hollandske medier, at antallet af sager om fartforseelser på motorvej A7 byerne Hoorn og Purmerend er faldet til det rene ingenting.
Altså næsten.
Strækningskontrollen blev aktiveret 20. januar i år, og på bare tre uger er antallet af sager styrtdykket.
Kamerakontrollen er paradoksalt nok aktiveret i den ene retning på motorvejen. Teknikken er klar til sporene på den anden side af motorvejen.
Men den forventes først at blive tændt ‘i løbet af 2026’.
Tidligere kørte op mod 4.000 bilister dagligt for stærkt på det samme stykke asfalt. Men nu siger myndighederne tilmed, at risikoen for trafikpropper er faldet markant.
Alt sammen fordi bilisterne tilsyneladende kører det, de må, i langt de fleste tilfælde. Så selvom indtægterne i form af fartbøder er små, er regeringen i Amsterdam ligeglad.
Den strækningsbaseret fotokontrol af bilisterne virker.
Det gør den også herhjemme, hvor den indtil videre dog kun findes på de 18 kilometer over Storebæltsbroen.
Danskerne har dog ikke på samme måde som hollænderne fattet at sætte hastigheden. En opgørelse fra politiet viser, at mere end 100 bilister går i fælden hver eneste uge.
