Benzinprisen falder til 5 kroner literen i USA

Benzinprisen herhjemme er måske nok den næstlaveste i år. Men i USA hamrer den ned, og en liter fås nu til sølle 5 danske kroner.

Annonce

Danskerne slipper godt nok lidt billigere væk med benzinen i øjeblikket. Men det er intet i forhold til, hvad amerikanerne betaler.

Eller rettere sagt; ikke betaler.

For mens literprisen herhjemme ligger omkring 13,6 kroner, hamrer den ned i USA. Og det i sådan et tempo, at en US gallon nu koster mindre end 3 dollar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og da én US gallon svarer til 3,78 liter, er det det samme som en literpris på… sølle fem danske kroner.

Det er første gang siden 2021, at benzinen i USA har været så billig. I hvert fald i snit. For amerikanerne er det dog stadig dyrt.

Trump-regeringen er af samme grund på vej med en række lempelser af brændstoføkonomiske krav, som præsidenten bebrejder den tidligere regering for at have indført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog også mere at sige om brændstofpriserne herhjemme. 1. december 2025 trådte en række nye regler på området nemlig i kraft.

Ifølge SVM-regeringen vil man ved at tvinge brændstofselskaberne til at offentliggøre den såkaldte pumpepris – altså den ude ved standerne – tvinge mere konkurrence igennem.

Der er dog ikke tale om nogen egentlig afgiftslettelse. Danskerne betaler stadig nogle af verdens højeste brændstofafgifter.

Paradoksalt nok kan man køre over Øresundsbroen og få noget af Europas billigste benzin. I Sverige fortsætter priserne nemlig med at dykke.

Svenskerne betaler kun EU’s absolutte minimumsniveau af afgifter.

Hvilket har skabt noget nær en priskrig i landet. Senest er literprisen røget ned omkring 10 danske kroner literen.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet