General Motors har gevaldige problemer med de V8-motorer, som bl.a. Cadillac bruger. Bilerne går i stykker på samlebåndet eller efter bare 6 kilometer.
De 6,2-liters V8-motorer fra General Motors, som bruges af blandt andet Cadillac, har vist sig at være problematiske.
Adskillige motorer går i stykker enten under produktionen eller umiddelbart efter levering. Problemerne er så massive, at der ikke er reservedele nok til at reparere dem.
For nylig er det kommet frem, at en ny Cadillac Escalade med den problematiske motor døde efter bare seks kilometers kørsel.
Det har fået den amerikanske trafikmyndighed, NHTSA, til at gå ind i sagen. Adskillige ejere har nemlig klaget over fejl og motorhaveri på helt nye biler.
Rapporterne beskriver pludselige og omfattende motorproblemer, der i nogle tilfælde har resulteret i totalt motorhavari. En af disse sager involverede en motor, der gik i stykker efter kun seks kilometers kørsel. Denne motor er nu genstand for en mekanisk undersøgelse.
En mekaniker fra YouTube-kanalen “Dave’s Auto Center” har foretaget en undersøgelse af den ødelagte 6,2-liters V8-motor, der tidligere sad i en 2023 Cadillac Escalade. I en video skiller han motoren ad.
Allerede inden mekanikeren påbegynder den egentlige undersøgelse, falder en del af en plejlstang ud af motoren.
– Dette er virkelig dårlige nyheder, lyder det kortfattet fra mekanikeren.
Efterfølgende fortsætter han med at splitte motoren ad. Det tager dog et stykke tid, før han finder yderligere problemer. De dukker op, da han undersøgler stemplerne.
Det viser sig, at der er fejl på et af de 8 stempler. Noget mekanikeren mener er årsagen til hele motorhavariet.
Mekanikeren mener, at han har fundet årsagen til problemet og konkluderer, at det sandsynligvis er relateret til det defekte stempel.
Det er endnu for tidligt at sige noget definitivt om, for NHTSA har ikke afsluttet sin egen undersøgelse. Den pågældende motor ligger i flere modeller fra Chevrolet, Cadillac og GMC.
Det store antal motorhavarier har medført, at General Motors’ lager af reservedele er tømt, så man på fabrikken har svært ved både at lave nye motorer og at reparere dem, der allerede er bygget.
Alvorlige problemer med forbrændingsmotorer er langt fra noget nyt. I 2018 fik BMW en bøde på 77 millioner danske kroner for at skjule årsagerne til brande i 50 dieselbiler. Problemer, som også er i Danmark. Læs mere om det her.