Boosted.dkBoosted Magazine

Der bliver ikke noget af billigere benzin og diesel i Danmark. I hvert fald ikke i denne omgang. Ifølge Dansk Folkeparti har regeringen sagt nej tak.

Dansk Folkeparti gik til valg på billigere benzin og diesel i Danmark.

Men nu må partiet se i øjnene, at den nye S-SF-R-M-regering ikke har tænkt sig at pille ved Danmarks i øvrigt tårnhøje afgifter på brændstof.

Det skriver Dansk Folkeparti selv i et opslag på Facebook.

På små to uger lykkedes det en række af partiets topfolk at skaffe 50.000 underskrifter til et forslag om lavere benzinafgifter og moms på brændstof.

Men det har den nye regering altså skudt ned, lyder det.

Forslaget ville ellers have sænket afgifter på benzin til EU’s minimumsniveau, som er 2,68 kroner pr. liter og på diesel 1,80 kroner pr. liter. Momsen på benzin og diesel skulle ifølge forslaget også sænkes til EU’s minimum fra 25 procent til 15 procent.

Det har de længe kørt med i Sverige. Men som Boosted i maj måned kunne fortælle, fik regeringen i Stockholm EU’s ja til midlertidigt at sænke afgifterne på brændstof endnu mere.

Nu forlyder det dog, at en ekspertgruppe i netop Sverige har foreslået politikerne igen at hæve afgiften. Ellers, lyder det fra folkene bag forslaget, vil Sverige kunne leve op til landets egne klimamål.

Sverige riskerer desuden at skulle betale en række bøde fra EU’s side for for høj CO2-udledning. Svenskerne er på den anden side langt fra at være de eneste i EU, som har sænket brændstofafgiften.

Det samme har Tyskland og Norge – som godt nok står uden for EU – gjort.

Et tredje EU-land satte i marts dog begrænsinger – egentlig rationeringer på benzin – formålet er, siger regeringen at ramme turister, der kun kommer til landet for at tanke.

I lighed med ordninger fra Sverige og Tyskland vil Enhedslisten nu have EU’s socialfond til at betale for elbiler. Det skal dog kun gælde for ‘fattige danskere’.

Ifølge Enhedslisten skal EU betale for elbiler til fattige danskere.

Det fortæller partileder Pelle Dragsted (EL) til TV2.

Partiet, der i øvrigt går ind for at afskaffe den ejendomsret og som går ind for en socialistisk revolution, peger på, at EU i lighed ordninger i Tyskland og Sverige må betale for udbredelsen af elbiler.

Helt konkret peger partilederen på, at EU’s sociale fond skal betale for elbiler i Danmark. Pelle Dragsted peger på, at der er to mulighed. Den ene er at sætte benzin- og dieselprisen ned.

Den anden er, at gøre det billigere at køre elbil. Og det første vil partilederen ikke være med til. Omvendt har Enhedslistens leder ikke noget bud på, hvor meget EU skal give danskere med små indkomster for at elbil.

Men ifølge Dragsted skal det bliver lige så billigt at køre elbil som at køre rundt i en ældre diesel- eller benzinbil. Partilederen forholder sig dog ikke til, at det er dyrt at køre bil i Danmark.

Et politisk flertal besluttede i december 2020 at mangedoble den periodiske ejerafgift i årene frem mod 2026. Lige ledes er den brændstofafgift, som Danmark holder fast i, blandt de højeste i hele EU.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, at Sverige bruger EU-penge på, at gøre det muligt for bilister med små indkomster at købe en elbil for bare 200 danske kroner.

Pengene, som bilisterne i første omgang selv skal lægge ud, kommer tilbage som tilskud henover de efterfølgende år. Mange ender på den måde med at betale få hundrede kroner for deres elbiler.

Til sammenligning er det planen, at der skal være fuld afgift – altså op mod 150 procent – på alle biltyper i Danmark senest i 2036. Politiske aftaler har dog skubbet en gradvis indfasning de seneste år.

EU kan dog komme Enhedslisten i forkøbet. For som Boosted også har kunnet fortælle, har styret i Brussels allerede planer om at tvinge samtlige medlemslande – herunder Danmark – til at bruge flere penge på støtte til elbiler.

Milliarder af kroner i statsstøtte gør faktisk kun elbiler dyrere, fordi det fjerner rabatter fra fabrikkerne, advarer tysk professor.

Statsstøtte gør elbiler dyrere for almindelige bilister og efterlader en giftig brugtmarked.

Det siger den tyske professor Ferdinand Dudenhöffer, der nu advarer om, at milliardstore tilskud til elbiler faktisk har den stik modsatte effekt

Efter at Sverige og Holland droppede deres støtteordninger, har Tyskland netop lanceret en hjælpepakke på 22 milliarder kroner. Formålet var at give lavindkomstfamilier op mod 45.000 kroner i tilskud til en elbil.

En undersøgelse fra Center Automotive Research afslører dog en kynisk reaktion på støttekronerne fra bilindustriens side.

I stedet for lavere priser har bilmærkerne lynhurtigt trukket deres egne fabriksrabatter tilbage.

Ifølge instituttets data er prisforskellen mellem elektriske modeller og benzin/dieselbiler på den måde kun vokset. Og det markant. Prisudviklingen er da heller ikke til at tage fejl af.

• Maj 2026: En elbil var i gennemsnit 14.700 kroner dyrere end en sammenlignelig benzin- eller dieselbil.
• Siden december 2025: Prisforskellen er vokset med 4.800 kroner, hvilket gør elbiler over 19.400 kroner dyrere.

Tysk milliardstøtte gør elbiller dyrere

– Den statslige støtte til nye elbiler virker, men i den helt forkerte retning.

– Bilmærkerne trækker deres egne rabatter tilbage i samme tempo, som regeringen indskyder penge.

– Den bilkøber, der formår at sætte kryds i alle felterne for at få støtten, får en god aftale. Men resten af ​​markedet må betale en formue, siger professor Ferdinand Dudenhöffer til Auto Bild.

Et eksempel på den nye taktik ses hos Tesla. I slutningen af april sløjfede bilmærket helt sin fabriksrabat på godt 22.000 kroner på den populære Model Y.

Noget der i praksis gjorde Teslaen dyrere for den gennnemsnitlige bilist. Den tyske professor retter derfor en hård kritik mod politikernes forsøg på at regulere markedet kunstigt.

Han påpeger, at tyske som Audi, BMW og Mercedes holdes fuldstændig udenfor. Det skyldes, at deres kunder har en for høj indkomst til at modtage pengene.

Herhjemme har den nye regering endnu ikke meldt noget konkret ud om bilafgifter.

Kun ét regeringsparti vil fjerne registreringsafgiften

Radikale Venstre sagde allerede under valgkampen op til Folketingsvalget, at den mere end 100 år gamle registreringsafgift skal væk. Men det skal ifølge partileder Martin Lidegaard kun skal gælde for elbiler.

Mange af de biler slipper allerede i dag helt fra at betale den forhadte afgift, fordi en række politiske aftaler holder afgiftsgrænsen kunstigt høj.

Sidst, afgiften blev ændret, var i 2015, hvor den faldt fra 180 til 150 procent. Udviklingen i udlandet understreger dog, at kunstige tilskud sjældent gavner markedet.

En undersøgelse, som regeringen i Sverige selv har bestilt, foreslår at have diesel- og benzinpriserne markant, hvis landet skal leve op til sine egne 2030-mål.

Hvis Sverige skal leve op til sine egne 2030-mål, skal bilisterne betale mere for både benzin og diesel.

Og det i land hvor regeringen ellers netop har fået grønt lys til at sænke brændstofafgifterne til mindre end EU’s absolutte minimumsniveau.

Ifølge Mattias Goldmann, der er administrerende direktør for det såkaldte 2030-sekretariat bag undersøgelsen, skal komme regeringer se rapporten som et værktøj.

I hvert fald hvis Sverige vil nå landet egne klimamål og samtidig undgå bøder for CO2-udledning fra EU’s side. Goldmann indrømmer dog, at øgede brændstofafgifter politisk kan være meget svært at få igennem.

Helt konkret regner folkene bag rapporten med, at øgede brændstofafgifter vil hæve prisen ved benzin- og dieselpumperne med 3,3 svenske kroner pr. liter svarende til lige knap 2,2 danske kroner.

Samtidig foreslår 2030-sekretariat også at sænke energiafgiften strøm, så en kilowatt-time bliver cirka 20 øre billigere. Folkene bag rapporten regner med, at det især vil gavne bilister med elbil og ‘folk der kører langt’.

Spørgsmålet er så, om foreslagene rent faktisk bliver til lovgivning. Og deraf øgede afgifter. For som Boosted også har kunnet fortælle, har det svenske miljøparti “De Grønne” droppet deres krav til netop højere benzin- og dieselafgifter.

Partiet mener ikke længere, at man kan forsvarer de højere priser.

– Vi aner ikke, hvordan det vil ende, og derfor er det ikke muligt at give nogen løfter på lang sigt om, hvordan det vil se ud, siger Miljøpartiets økonomi-politiske ordfører Janine Alm Ericson om den nuværende energikrise til Dagens Industri.

Herhjemme er der også udsigt til markant højere diesel- og benzinpriser. Det skyldes dog ikke udelukkende de nuværende konflikter og krige i Mellemøsten.

EU har nemlig planer om at indføre et nyt kvote-system kaldet ETS2, der rammer alle danske benzin- og dieselbil-ejere. Men som Boosted også har fortalt, frygter unionen benzin til 24 kroner literen. Derfor er kvoteafgiften udskudt.

Li Auto er en af de elbil, der på papiret kører 1.300 kilometer på én opladning. Teknikken bag boomer i Kina men forbliver stort set ukendt herhjemme.

Li Auto L9 er en elbil, der på papiret kører 1.300 kilometer på én opladning. Men samtidig er det kun kineserne, som kan komme i nærheden af den.

Forklaringen skal findes i bilens tekniske opbygning. L9 har nemlig en ganske lille benzinmotor, hvis eneste formål er at forsyne batteripakken med strøm.

Teknisk set betegnes sådan en bil som en EREV (Extended Range Electric Vehicle) eller på dansk; elbil med indbygget rækkeviddeforlænger.

Men der er lige det med danske – og i det hele taget europæiske – markedsforhold. Bilmærkerne på vores bredegrader mener nemlig ikke, at den form for elbil er interessant her.

Boosted har bl.a. fortalt, hvordan og hvorfor Volkswagen skyder idéen på europæisk jord. Og det selvom det ét af den tyske koncerns egne bilmærker har succes med rækkeviddeforlængeren i USA.

Og hvis bilmærkerne ville, kunne de da også godt sælge elbiler med en lille hjælpe motor. Det gjorde BMW i årene mellem 2013 og 2022, hvor den første i3 var til salg.

Tyskerne byggede mere end 250.000 eksemplarer af bilen, før der blev lukket ned for produktionen. Bilen, der med rækkeviddeforlængeren blev kaldt i3 REX, blev endda solgt i Danmark.

Det er lykkedes Boosted at finde en håndfuld til salg på brugtmarkedet. Men alternativer til BMW’en er det småt med. I hvert fald på det europæiske marked.

Kritikere mener dog, at den lille benzinmotor gør elbilen mere kompleks, end den behøver at være. Den samme kritik får den almindelige hybrid- og plugin-hybrid-bil i øvrigt også.

– Ligesom andre hybridbiler har en rækkeviddeforlænger (REX) den ulempe, at den er mere kompleks end rene elbiler, da den kombinerer både en forbrændingsmotor og en elektrisk drivlinje, skriver blandt andre Autocar.

Det ændrer dog ikke på, at kineserne nyder godt af, at de ikke skal tænke på rækkeviddeangst. Noget som gentagne undersøgelser understreger, at mange elbil-ejere stadig lider af.