Bedemænd mødes af fuckfingre i trafikken

Foto: Unsplash

Før i tiden tog folk hatten af og slog blikket ned, mens bilisterne satte farten ned. Men sådan er det ikke længere, når rustvognen triller forbi.

Når bedemanden kommer trillende med rustvognens bagerste gardiner trukket for, slår man blikket ned, holder ind til siden og lader samtalen forstumme. Eller sådan var det i hvert fald.

For i dag kan B.T fortælle, hvordan landets bedemænd mødes af en helt anden trafikkultur, når afdøde sendes ud på den sidste rejse. Bilisterne hænger i hornet, det flyver med fuckfingre og hasarderede overhalinger.

Christian Uldahl, der er bedemand i Nordsjælland og København, fortæller til avisen, hvordan han oplever, at folk i trafikken ingen respekt har for rustvogne.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




– Han kørte afsindigt stærkt, og da han kom foran mig, stod hans efternavn endda på nummerpladen. Jeg var rystet og forstod ikke, hvorfor man finder på sådan noget, fortæller bedemanden til BT om en episode fra 2019.

Christian Uldahl er langt fra den eneste bedemand, som har oplevet bilister uden respekt. Også en bedemand fra Aarhus fortæller avisen om sine oplevelser.

Her blev en bilist så utålmodig, at vedkommende valgte at overhale rustvognen inden om via cykelstien.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk