Batteripakke til populær elbil koster stadig 650.000 kroner

Det skulle være gået den ‘rigtige’ vej. Altså ned. Men nu fortæller et forsikringsselskab, at de har måttet betale 650.000 kroner for en ny batteripakke.

Annonce

Bilisterne får tudet ørene fulde. De skal huske, at elbilen “total set” er billigere at eje. Det er bare ikke altid tilfældet.

Det fortæller Bjarne Aani Rysstad, kommunikationschef hos Gjensidige i Norge, til Motorbransjen.

Der er nemlig gigantisk forskel på, hvad batteripakkerne egentlig koster, når den slags står af.

Annonce

– Helt konkret har vi nu to elbiler, der sælges bredt i Norge, og som koster omkring 500.000 norske kroner.

På den ene model får man en ny batteripakke for 65.000 norske kroner, mens en ny batteripakke på den anden bil koster 1 million norske kroner, siger Vidar Brustad, chef for pris- og indkøb hos konkurrenten If.

Ingen af de to forsikringsselskaber vil ud med, hvilke biler der er tale om. Men Vidar Brustad vil siger dog, at ‘modellerne sælger godt’ i Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Top 5 i det norske bilsalg – i hvert fald i september måned – blev udgjort af: Tesla Model Y, Toyota BZ4X efterfulgt af VW-modellerne ID.4, ID.7 og ID.3.

Omvendt er det heller ikke første gang, at forsikringsselskaber må hoste op med vanvittigt store summer, når kunder kommer galt afsted i nyere biler.

Boosted har bl.a. kunne fortælle, om hvordan et forsikringsselskab måtte betale svimlende 600.000 kroner for et bagsæde. Altså til en bil, der ikke engang var det halve værd.

At batterier til elbiler er dyre er dog ikke noget isoleret norsk fænomen. Som Boosted allerede i august kunne fortælle, er elbiler fortsat meget dyrere at reparere på.

I hvert fald når man sammenligner med deres diesel- og benzindrevne modstykker. Regnestykket går bl.a. i rødt på grund af de meget dyre batteripakker.

Nogle gange kan selv en lille bule i selve den kasse, der rummer batteripakken, udløse voldsomt store regninger på op mod 135.000 kroner.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?