Danmarks største bilmesse vender tilbage i september, og nu kan gæsterne sikre sig billetter til stærkt reduceret pris. Flere end 30.000 bilfans ventes igen til Odense.
Early Bird-salget til Auto Show 2026 er i gang, og her til vinter kan bilinteresserede købe billetter til Danmarks største bilmesse til nedsatte priser. Interessen for Auto Show har været markant stigende lige siden starten tilbage i 2017, og arrangørerne forventer endnu en rekord, når messen igen finder sted den 5.–6. september 2026 i Odense Congress Center.
Rabatten gælder kun et begrænset antal billetter, så derfor er Early Bird den oplagte mulighed for at sikre sig adgang, inden priserne stiger om kort tid.
Auto Show fylder hvert år over 40.000 kvadratmeter og samler mere end 30.000 besøgende fra hele landet. Publikum opleve alt fra elbiler til superbiler og aktiviteter for hele familien – både inde og ude.

Rekordår i 2025 – og endnu større forventninger til 2026
Messen i 2025 satte publikumsrekord med 30.775 besøgende, hvor 16 bilmærker og tonsvis af fantastisk underholdning var til stede. Mærker som Tesla, Polestar, Zeekr, Xpeng, Renault og Kia trak fulde haller, og hundredvis af gæster benyttede sig af muligheden for at prøvekøre biler direkte på messen.
Hallerne var også fyldt med superbiler og specialbiler fra blandt andet Lamborghini, Ferrari og Porsche, som igen viste sig at være blandt publikums favoritter.
Driftshows og aktiviteter for hele familien
Sailun Live Arena satte igen niveauet for showkørsel i Danmark, hvor professionelle driftere leverede fuldt program for både entusiaster og nysgerrige familier. På børneområdet var Børnenes Trafikskole et af de mest besøgte områder, hvor børn kunne prøve små elbiler, samle klistermærker og hilse på Bamse Betjent.
Flere populære YouTubere og bilprofiler lagde også vejen forbi og gjorde messen til en begivenhed, der tiltrækker både unge, voksne og familier.
Store besparelser her til vinter
Salget af Early Bird-billetter åbnede allerede den 1. januar, og du kan derfor nu købe adgang til Auto Show til en markant reduceret pris.
Auto Show 2026 finder sted den 5.–6. september i Odense Congress Center. Billetter kan købes lige her.

