Australierne holder sig i så stort et omfang fra elbilerne, at bl.a. Volvo har opgivet idéen om kun at sælge elbiler i landet. En undersøgelse peger på hvorfor.
I maj måned faldt salget af elbiler i Australien til det laveste i niveau i to år.
Men allerede måneden før sag bilbranche-organet Federal Chamber of Automotive Industries, at salget af elbiler slet ikke kan følge med resten af markedet.
Faktisk udgjorde elbilernes andel af salget i april bare 4,9 procent af hele markedet. Et faldt fra 9,5 procent i samme måned sidste år. Og endda 6,8 procent i marts 2023.
Altså går salget af elbilerne i hele Australien faktisk tilbage. Bilbranchen i Australien kalder da også slaget for i bedste fald ‘flygtigt’. Bilisterne vælger ganske enkelt noget andet.
Det viser tal fra det australske motorkontor, som FCAI selv henviser til.
Salgstallene lyver ikke – australierne kører uden om elbilerne
– Vi befinder os på et kritisk punkt for overgangen til en bilpark der udleder mindre CO2. Men virkeligheden er bare en anden:
– Australske familier og virksomheder skifter ikke i stor stil til elbiler, siger FCAI’s administrerende direktør, Tony Weber, i en pressemeddelelse.
Heller ikke selvom der sættes stadig flere nye elbiler og modeller til salg. I marts måned var udbuddet oppe på 89 nye biler, som australierne har at vælge i mellem.
Men det gør de ikke. Altså vælger elbilen. De såkaldte ‘early adopters’ har købt en elbil. Men resten af befolkningen er ikke fulgt med.
– Dett stemmer overens med udviklingen på en række andre markeder rundt om i verden, lyder det fra FCAI.
Der er da heller ikke en eneste elbil i top 10 over australiernes fortrukne biler. De vil have pickups som Ford Ranger, Isuzu D-Max, Toyota Hilux og BYD Shark6.
Sidstnævnte er trods det, man kender BYD for i Norden, ikke en elbil. Shark6 er en plugin-hybrid med lad. Altså en pickup.
Og ser man på blandt andres Top Gears erfaringer med at ‘roadtrippe’ rundt i en elbil i netop Australien forstår man hvorfor. Infrastrukturen i landet er alt for ringe, og afstandende er simpelthen alt for store.
Noget andet er, at der heller ikke er nogle statslige støtteordningen og afgiftsrabatter at komme efter. Om bilisterne kan få støtte til købet af en elbil, afhænger helt af, hvilken delstat de bor i.


