Annonce:

Audis nye biler har flest fejl for andet år i træk

En ny kvalitetsundersøgelse fra forbruger-organet J.D Power sender Audi helt i bund med flest fejl pr. bil. Kriseramte Nissan klarer sig godt, mens også Volvo skuffer.

Det tyske prestigemærke Audi indtager en kedelig sidsteplads i den årlige kvalitetsundersøgelse fra J.D. Power.

Med hele 269 problemer pr. 100 nye biler er Audi det mærke med flest fejl blandt alle de undersøgte bilmærker.

Også svenske Volvo klarer sig dårligt og lander næstsidst på listen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Undersøgelsen er baseret 92.694 amerikanske ejere af biler fra årgang 2025. Den giver et billede af, hvor mange problemer bilisterne har med helt nye biler inden for de første par måneder.

Gennemsnittet i industrien ligger på 192 problemer pr. 100 køretøjer. Det er en lille forbedring fra sidste år. Audi ligger altså markant over gennemsnittet og det for andet år i træk.

En af de primære årsager til de mange fejl i moderne biler er den øgede tekniske kompleksitet. Næsten halvdelen af alle indrapporterede problemer er relateret til bilernes infotainmentsystemer.

Mange bilejere oplever også frustrationer med funktioner som klimaanlæg og automatiske garageportåbnere. De mange nye teknologier skaber nye typer af fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Japansk duo i top – Nissan tager hævn

I den modsatte ende af skalaen finder vi to japanske mærker. Lexus topper listen med kun 166 fejl pr. 100 biler og cementerer sit ry for høj kvalitet.

Mest opsigtsvækkende er dog andenpladsen. Den går til det kriseramte mærke Nissan, som med 169 fejl pr. 100 biler kan se resultatet som en markant fremgang.

Det er et bemærkelsesværdigt resultat for Nissan, som har kæmpet med udfordringer på flere fronter.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Undersøgelsen afslører også, at de dyrere bil generelt har flere fejl end dem mere fra de mere bredt orienterede mærker.

Det skyldes ofte, at de dyrere er udstyret med mere ny og avanceret teknologi. Teknik der kan skjule en række børnesygdomme, som de første ejere må slås mod.

Faktisk har de dyrere biler 4,2 gange flere problemer end biler de ‘billigere’ mærker. Det gælder især for nyere bilmærker i den dyre ende.

Mere efter annoncen:

Store touchskærme frustrerer bilisterne

Selvom de store skærme i nye biler ser flotte ud, er de en voksende kilde til frustration for bilejerne. Det påpeger Frank Hanley fra J.D. Power.

– Selvom kunderne finder de større touchskærme visuelt tiltalende, er deres funktionalitet i køretøjet en stigende kilde til frustration,” udtaler Frank Hanley.

Mere efter disse links:

Den mindst fejlplagede, enkeltstående model i hele undersøgelsen er Porsche 911.

Mærket fra Zuffenhausen har i lighed med resten af VW-koncernen problemet med dobbeltkoblingsgearet. Ligesom en del ejere har klaget over bremser der skriger.

Klagerne har været og er dog ofte over kulfiberbremser, der er svære at gøre helt lydløse, når de er kolde.

Mere efter annoncen:

På tidligere 911’ere har Porsche også døjet med det såkaldte IMS-leje, der af nogle ejere blev beskrevet som ‘en tikkende bombe’ i motoren.

Et andet mærke, der normalt ligger i top, er Toyota. Men i år må den japanske gigant nøjes med en skuffende 19. plads.

¨At Audi kæmper med kvaliteten, er J.D Power ikke den eneste, der mener. Det gør bilmærket faktisk også selv.

– Vi har helt sikkert været bedre kvalitetsmæssigt før. Men vi kommer dertil igen, sagde Oscar da Silva Martins, der er chef for produkt- og teknisk kommunikation hos Audi, i et interview til Motor1 tilbage i februar.

Mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også