Audi viser ny Q5 frem – får de vildeste baglygter

Ingen danske priser… endnu
I første omgang kommer Audi Q5 40 TDI med 2-liters diesel, mild-hybrid og 204 hk/400 Nm. En remstartergenerator tilfører energi til 12-volts ledningsnettet, som har et integreret litium-ion-batteri. Når bilen decelererer, genindvinder remstartergeneratoren energi, som lagres i batteriet.

Ved hjælp af MHEV-systemet kan Q5 rulle med standset motor, og start-stop-funktionen aktiveres allerede, når hastigheden kommer under 22 km/t. Samlet set forbedres brændstofforbruget med ca. 0,3 l brændstof pr. 100 km.


Audi Q5 40 TDI kører 0-100 på 7,6 sek., og tophastigheden er 222 km/t.

Efter lanceringen af den opgraderede Q5 følger en række andre motorvarianter: to andre ydelsesvarianter af den firecylindrede TDI-motor, en V6 TDI-motor samt to firecylindrede 2,0-liters TFSI-motorer. Q5 kommer igen med plug-in-hybriddrivlinje – i den opgraderede Q5 som TFSI e og i to forskellige ydelsesvarianter.

Audi Q5 produceres ligesom forgængeren på den mexicanske fabrik i San José Chiapa og lanceres i Danmark i efteråret 2020. Der er endnu ingen danske priser.

 

 


Reklame: