Audi ville ud af Formel 1 efter fejl til 8 milliarder kr.

Der blev regnet forkert med næsten 8 milliarder kroner, da Audi så på Saubers budget i Formel 1, siger Ralf Schumacher.

Annonce

1 milliard euro eller hvad der svarer til næsten 8 milliarder danske kroner.

Det var, hvad Audi regnede forkert med, da budgettet for at overtage Saubers Formel 1-hold. I hvert fald hvis man spørger den tidligere Formel 1-kører og nuværende kommentator Ralf Schumacher.

Fejlen, siger Schumacher, gjorde ikke bare, at Sauber måtte give Zhou Guanyu et sæde i 2024 for at holde nogle af pengene hjemme gennem kineserens sponsorater. Audi var også på vippen til at trække sig fra hele projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kunne Formel 1, som det har været rygtet, lige siden Audi offentliggjorde overtagelsen af Sauber, have stået uden det tyske bilfirma i 2026.

LÆS OGSÅ: Særlig alkohol-diesel er næsten så klimavenligt som strøm, siger forskere

I marts forsøgte Audi dog selv at lægge rygterne ned ved at overtage hele Sauber. Noget som ellers ikke var planen. Nu er både den ene og den anden chef dog fyret fra projektet igen. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nico Hülkenberg, som Audi har hyret forud for 2025-sæsonen, har siden udtalt, at fyringerne af de personer, han troede skulle blive hans chefer, kommer bag på ham.

Ralf Schumacher har dog mere i ærmet. I et interview med Sky Germany siger den tidligere Formel 1-kører, der netop er sprunget ud som homoseksuel, at Audi regnede forkert med hele 1 milliard euro svarende til 7,45 milliarder kroner, da man gennemgik økonomien i Formel 1.

Schumacher understreger dog samtidig, at der er tale om et rygte, han har samlet op. Ikke desto mindre skal fejlen have været nok til, at Audi var millimeter fra at trække sig fra sporten.

Og det er faktisk stadig en mulighed. Ifølge Motorsport Magazine er projektet stadig omgæret af tvivl. Især efter den seneste fyringsrunde, hvor både bestyrelsesformanden og teamchefen røg.

Tilbage i det, der stadig er Sauber-garagen, ved ingen af de to nuværende kørere officielt, om de også har et sæde næste år. Zhou Guanyu tror dog på, at han i lighed med Nico Hülkenberg skal være fabrikskører fra 2026 og frem.

Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet