Audi vil tjene mere på at sælge færre grimme biler

Det skal være slut med grimme biler. I hvert fald Audi som i stedet satser på at bygge færre modeller til flere penge.

Annonce

Selvom forhandlerne – i hvert fald hjemme i Tyskland – er imod det, hæver Audi alligevel priserne igen. Til gengæld skal det være slut med grimme biler.

Det lover den administerende direktør hos den engelske importør Jose Miguel Aparicio i et interview med Auto Express.

– Vi fokuserer mere på kvaliteten af ​​vores salg, ikke kvantiteten, lyder det fra dirketøren.

Ifølge Aparicio er de nye Q6, A6 og Q6 e-Tron et bevis på, at Audi allerede bevæger sig ‘opad’ og i retningen af VAG-gruppens prestige-mærke Bentley.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal ifølge direktøren være plads til netop Audi ‘lige under Bentley’. Og selvom kunderne endnu ikke rigtig kan se, at Audi-modellerne har fået et kvalitetsløft eller et andet udseende.

Det kommer først for alvor om nogle år. I mellemtiden må det tyske bilmærke ikke tage sin gamle status som premiummærke for givet. Der er nemlig kommet helt nye boller på suppen i bilernes verden.

Og det på sådan en måde, at Audi ikke længere kan regne med, at kunderne synes, bilerne fra Ingolstadt er noget specielt.

– Vi er i en ny æra, og reglerne vil ændre sig. Mærker, der tidligere var premium, er ikke nødvendigvis vinderne i fremtiden. Vi skal gøre os fortjent til den status igen, siger Jose Miguel Aparicio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nu fire år siden, at Audi viste den fremtidige retning for mærket med konceptbilerne Skysphere og Grandsphere. Noget tyder da også på, at tyskerne har hårdt brug for bilerne. For salget og overskuddet styrtdykker.

Sidste år faldt salget med hele 12 procent. På den måde tabte Audi alvorligt meget terræn til både Mercedes og BMW. Det selvom konkurrenterne heller ikke kunne prale af noget prangende resultat i løbet af 2024.

At Audi nu vil bygge færre biler, fritager dog ikke tyskerne, når det kommer til spareplaner. Første skridt i den retning er lukningen af mærkets eneste fabrik i Belgien.

Læs videre efter annoncerne

Den belgiske regering har ellers forsøgt at få mærket til at ombestemme sig. Men forgæves. Forhandlinger med andre bilmærker i håbet om at fabrikken kan køre videre er også kulsejlet. Derfor lukker fabrikken inden udgangen af februar.

Lukningen koster 3.000 ansatte jobbet. At de mange arbejdspladser forsvinder er da heller ikke gået ubemærket hen. I desperation over udsigten til arbejdsløshed har de ansatte både stjålet nøgler til helt nye biler og sat ild til dæk ude foran fabrikkens hovedindgang. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder