Annonce:

Audi vil have patent på elbiler der kører i vand

Audi vil både kurere rækkeviddeangst med en trailer og få elbiler til at køre direkte ud i vandet. Det afslører en ny patentansøgning.

Annonce:

Hvis man leder lidt i bunken af patentansøgninger på det tyske patentkontor, vil man finde ud af, at Audi vil køre elbiler ud i vandet. Sådan helt bogstaveligt talt.

Over for de tyske myndigheder beskriver Audi nemlig en teknisk løsning, der vil kunne omdanne en elbil til et amfibiekøretøj.

Det skriver Carmoses.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Audi er der særlige egenskaber ved elbiler, der gør dem velegnede til denne omstilling – altså fra asfalt til vand.

For det første skal elbiler beskytte deres batterier mod vandindtrængning, hvilket kræver omfattende tætning i undervognen.

LÆS OGSÅ: Toyota Celica kommer tilbage, bekræfter chef

For det andet har mange elbiler ikke behov for store åbninger til køling, hvilket gør det muligt at tætne fronten yderligere. Desuden har elbiler ofte hjul, der kan arbejde uafhængigt af hinanden, hvilket også kan være en fordel i vand.


Audi kombinerer flere idéer, der refererer til allerede kendte løsninger, i patentet. Et eksempel er hjul med bevægelige eger.

De bevægelige ‘fælge’ kan skabe turbulens for at køle, men de kan, siger Audi, også fungere som propeller.

Patentet beskriver, hvordan hjulene kan drejes 90 grader, når bilen er i vandet, så de kan skabe fremdrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Et andet element er brugen af flydeanordninger, der kan fastgøres til bilen og give den opdrift. Anordningen skal kunne fyldes med luft fra en indbygget pumpe, der også kan være praktisk i offroad-terræn på land.

Når bilen er i vandet, kan undervognens ophæng sænkes, så hjulene placeres lavere end selve karosseriet. Det er på den måde, tyskerne tænker hjulene som propeller.

I patentansøgningen beskriver Audi også sensorer, der kan fornemme vand og lukke åbninger i undervognen, før bilen kører ud i det våde.

Responsiv Iframe

Det gør processen enkel og automatisk. Samtidig kan bilens vægtfordeling – ofte centreret i bunden – give stabilitet, når den bevæger sig fra land og ud i vandet.

Audi bemærker desuden, at det ikke vil kræve særlige færdigheder at styre bilen på vand. Føreren kan bruge det samme rat og pedaler som på land. Om end der stadig er tekniske udfordringer som rustbeskyttelse, mener Audis udviklingsafdeling, at idéen er værd at tage patent på.

Og så er der jo lige det med rækkeviddeangsten. Den mener Audi at kunne kurere med en trailer. Ja, en trailer. Læs mere om det her.

Besøg vores annoncør:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også