Softwarefejl i Audi A8, Q7, Q8 plug-in hybrid kan føre til brand ved opladning. Mærket advarer nu mod at bruge hybrid-knappen og mod at lade bilen!
Audi advarer nu ejere af plug-in hybrid-versionerne af A8, Q7 og Q8 mod at bruge en specifik knap i bilens infotainmentsystem.
En softwarefejl kan få bilens højspændingsbatteri til at overophede under opladning, hvilket øger risikoen for brand markant.
Advarslen er alvorlig. Og ifølge Top Gear har visse Audi-ejere også fået besked på ikke at oplade deres biler, før fejlen er rettet.
Problemet ligger i den knap på touchskærmen, som bruges til at vælge bilens forskellige hybrid-køreprogrammer.
Det gælder specifikt funktionerne “Battery Charge” (batteriopladning) og “Battery Hold” (der betyder at bilen skal holde på batteriets spænding, red.).
Softwarefejl kan udløse brand
Ifølge den hollandske godkendelsesmyndighed RDW, som har udsendt en officiel tilbagekaldelses-varsel, er der fundet en softwarefejl i de berørte biler.
– Batterimodulerne i højspændingsbatteriet kan have en abnormalitet, der forårsager funktionsfejl, skriver RDW i tilbagekaldelsesregisteret.
– Dette kan forårsage, at batteriet overopheder under opladning, hvilket øger risikoen for brand.
Selvom de fleste ejere sandsynligvis primært kører i bilens automatiske hybrid-tilstand, udgør muligheden for at aktivere de specifikke programmer altså en potentiel brandfare.
Audi: Lad IKKE bilen op!
Konsekvensen er ikke til at tage fejl af: Audi fraråder nu ejerne at bruge de pågældende knapper.
Endnu vigtigere er det dog, at Audi også anbefaler, at man helt undlader at oplade bilen, indtil fejlen er blevet udbedret på et værksted.
Det efterlader ejerne med en hybridbil, der reelt kun kan køre på benzin, indtil de har været forbi forhandleren.
Løsningen på problemet er en softwareopdatering, som skal installeres på et af Audis egne værksteder.
De ejere med biler, der kan være ramt af fejlen, vil ifølge de hollandske myndigheder få et brev om tilbagekaldelsen.
Det vides ikke, om danske biler i den forbindelse også skal en tur på værksted. Men Boosted følger sagen.
Gammelt problem vender tilbage
Den nye tilbagekaldelse er ekstra problematisk for Audi, da den minder uhyggeligt meget om et problem, der ramte mærket tilbage i januar 2025.
Dengang, som Boosted også kunne fortælle, tilbagekaldte Audi de selvsamme plug-in hybridmodeller A8, Q7 og Q8 – samt elbilen e-tron GT – på grund af en lignende brandfare relateret til batteriet.
Tilbage i januar blev ejerne også frarådet at oplade deres biler.
Den sag skabte stor frustration blandt danske Audi-ejere. Mange oplevede lange ventetider på en løsning, fordi Audi i Tyskland ikke havde en softwareopdatering klar.
At det tilsyneladende samme problem nu dukker op igen, rejser alvorlige spørgsmål om kvaliteten af Audis software og batteristyring.
Den nye advarsel er det seneste i en række problemer for Audi, der i forvejen er i dyb krise.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, er bilmærket økonomiske vanskeligheder.
Det har allerede smittet af i toppen, hvor den eneste kvindelige topchef efter en produktionskrise på en fabrik i Mexico.


