Audi RS 4 er død – men RS 5 vejer 2.370 kilo

Audi RS 4 er død og borte. Og den kommer ikke igen. For afløseren hedder Audi RS 5. En voldsomt tung sag med en kampvægt på 2.370 kilo.

Annonce

Audi RS 4 er død.

Afløseren er dog allerede klar. Men det bliver ingen letvægter. På en eller anden måde – nok på grund af batteripakken til hybrid-delen – vejer bilen mere end en Ford F-150.

Helt konkret vejer den nye Audi RS 5 hele 2.370 kilo. For at camouflere vægten har Audi taget den 2,9-liters V6-motor fra RS 4 og udstyret den med en ‘lille’ hybridpakke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sender den samlede ydelse op på 639 hestekræfter og 825 Nm.

Til sammenligning vejer den nærmeste konkurrent, BMW M5, med undtagelse af et par kilo, faktisk det samme som Audien.

BMW’en, der også er en plugin-hybrid, har dog hele 8 cylindre. Det betyder 728 hestekræfter. Eller det gjorde det i hvert fald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For BMW har på grund af de nye Euro 7-regler for bilers udledning og brændstoføkonomi ‘været nødt til’ at drosle ned.

Tilbage hos Audi RS 5 tager spurten fra 0 til 100 km/t 3,6 sekunder. Hvilket er et halvt sekund hurtigere end forgængeren. Selv om RS 4 er mere end et halvt ton lettere.

Audi RS 4 er død - men RS 5 vejer 2.370 kilo
Credit: Audi

Den gode nyhed er, at RS 5 fås som både sedan og stationcar. Eller Avant som Audi siger. Uanset karosserivariant får RS 5 dog en særligt tilpasset ‘sportsundervogn’, dobbelte rørhaler, 21″ hjul og en tophastighed der er elektronisk begrænset til 285 km/t.

Læs videre efter annoncerne

Den danske importør har endnu ikke meldt ud, om RS 5 bliver en del af modelprogrammet herhjemme. Men det var forgængeren.

I Sverige er prisen da også allerede på plads. Lige på den anden side af Øresund, hvor de ikke skal slås med tårnhøje bilafgifter, koster den nye Audi fra 1,2 millioner svenske kroner svarende til 840.000 danske kroner.

Audi RS 4 er død - men RS 5 vejer 2.370 kilo
Credit: Audi
Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler