Audi overhaler patruljevogn med 221 km/t – så billigt slipper bilisten

Foto: Politiet

En tur på E45 nord for Hobro bliver dyr for en Audi A6-ejer, men bøden kunne have været mange gange større

Tirsdag aften omkring kl. 20 havde en mandlig bilist lidt for travlt, det skriver EB.dk. Lidt for travlt er måske lidt af en underdrivelse. For en civil video-bil fra Nordjyllands Politi fulgte med den tyske stationcar på en distance over ti kilometer, hvor hastigheden nåede op på 221 km/t i snit.

På strækningen er den højst tilladte hastighed 130 km/t.

Til Ekstra Bladet fortæller politikommissær Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi, at manden fik inddraget sin førerret på stedet, og at han derfor måtte overlade rattet til en passager på turen hjem.


Desuden kan føreren se frem til en bøde i størrelsesordnen 5.000-6.000 kroner og en frakendelse af føreretten i et halvt år, fortæller politikommissær.

LÆS OGSÅ: WTF?! DANSK MAND FÅR BIZAR FOTOVOGN-BØDE!

KUNNE HAVE FÅET VILDERE BØDE!
Standsningen af A6’eren foregik ifølge politiet helt uden dramatik. Alligevel kunne det have set meget værre ud for føreren af Audi’en. Havde de nye lovbestemmelser rettet mod såkaldte vanvidsbilister været andet end på et politisk forhandlingsbord, havde bøden for den høje hastighed været mange gange større.

Det politiske udspil vil blandt andet straffe det hårdere at blive standset med mere end 200 kilometer i timen på de danske veje.

Blandt andet lægger regeringen op til, at hastighedsoverskridelser over 200 kilometer i timen automatisk skal udløse 20 dages ubetinget fængsel.

Men fordi udspillet endnu kun er et udspil og altså ikke lov, kan A6-ejeren ånde nogenlunde lettet op.

 


Reklame: