Annonce

Audi mener at have løst problem med brændende elbiler

Det har været længe undervejs. Men nu mener Audi at have knækket koden til et stykke software, som skal forhindre brande i el- og hybridbilers batterier.

Audi oplyser, at en ny softwareopdatering mindsker risikoen for brand i batteriet på udvalgte elbiler af modellen e-tron 55.

Opdateringen af softwaren, der styrer batteriet, skulle muliggøre fuld opladning uden forøget risiko for overophedning. Softwaren vil identificere potentielle fejl i battericeller, før en eventuel brand udvikler sig.

– Softwaren kan identificere celler med fejl og give en potentiel fejlmeddelelse til kunden, før en kritisk fase, siger Audis PR-chef i Sverige, Irene Bernald, til Carup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boosted de seneste dage også hørt fra ejere af Audis plugin-hybrider. Herfra lyder det, at Audi tilsyneladende har kunnet holde sin egen deadline og nu også tilbyder de biler en software-opdatering.

I hvert fald har flere af plugin-hybrid-ejerne fået besked på, hvornår deres biler, som lige nu ikke må oplades på grund af brandrisiko, kan softwareopdateres.

Tilbage ved elbilerne har Audi bedt særligt e-tron-ejere om ikke at lade til mere end 80 procent af batteriets kapacitet. Tyskerne mener på den anden side, at problemet er begrænset til et specifikt batteri fra LG Chem. Globalt drejer det sig om cirka 70.000 biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel har det taget Audi næsten et år at udvikle en løsning. Ti gengæld mener tyskerne nu også, at problemet er løst. Og at kunderne efter softwareopdateringen kan lade som normalt.

– Kunder med en Audi e-tron, der er omfattet af tilbagekaldelsen (kode 93U9, red.), har modtaget en ny tilbagekaldelse.

– Formålet er at gennemføre en endelig opdatering af softwaren, der overvåger batteriet. Opdateringen gør det muligt for kunderne igen at oplade til 100 procent efter værkstedsbesøget, siger Irene Bernald.

Mere efter videoen

Audi understreger, at problemet ikke har ramt samtlige Audi e-tron 55-modeller. De kunder, som ikke har modtaget besked, skal ikke gøre mere, end allerede måtte være sket med deres biler.

Hvis den nye software til elbilerne finder flere problemer, vil Audi udskifte de problematiske celler. Den nye programmering skal dog være designet til at opdage de defekte celler, før de begynder at brokke sig.

Både branchefolk og forskere med batterier som speciale har tidligere været yderst kritiske over for, at bilfabrikkerne ‘bare’ får lov til at køre softwareopdateringer ud for at lappe kritiske problemer.

Visse bilmærker har da også erkendt, at software ikke nødvendigvis er løsningen. Hos Jaguar, som også har fået batterier fra LG Chem, valgte de sidste år at købe næsten 3.000 eksemplarer af elbilen I-Pace tilbage. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler