Audi dumper prisen på A6 e-tron i Danmark

Audi i Danmark siger selv, at man har fået ‘mulighed for at sænke prisen’. Men noget tyder på, at kunderne bliver væk. I hvert fald er A6 e-tron blevet billigere.

Annonce

Audi i Danmark sænker prisen på elbilen A6 e-tron og introducerer samtidig et nyt udstyrsniveau. Den nye A6 Progress e-tron kan bestilles til en pris fra 554.990 kr.. Mens A6 Progress e-tron performance med en rækkevidde på op til 746 km nu koster fra 604.990 kr.

Prisjusteringen på performance-varianten med det største batteri skyldes forbedrede betingelser fra AUDI AG.

– Som importør af Audi i Danmark arbejder vi kontinuerligt – og i tæt samarbejde med vores tyske producent, AUDI AG – med at tilpasse vores produkt- og prisudbud på det danske marked. Et marked, der er i konstant udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har hele tiden haft en ambition om at gøre den nyeste innovation inden for elbiler tilgængelig, og om, at prisen for den klasseledende rækkevidde skal give mening for kunderne.

– Det er vi rigtig glade for, at vi nu har fået mulighed for her inden introduktionen på det danske marked, så vi er på forkant, når bilen lander hos de danske forhandlere i februar næste år, siger Thomas Roijer, Head of Product hos Audi Danmark i en pressemeddelelse.

A6 e-tron er bygget på den nye 800 volts PPE-platform, der tillader opladning med op til 270 kW. Takket være en effektiv aerodynamik kan bilen opnå en rækkevidde på op til 310 km på blot 10 minutters opladning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det nye udstyrsniveau, Progress, inkluderer blandt andet fuld LED for- og baglygter, sportssæder, panoramadisplay med virtuelt cockpit, adaptiv fartpilot, parkeringsassistent, omgivelseskamera, elektrisk bagklap og varmepumpe.

A6 Progress e-tron fås som Sportback fra 554.990 kr. og som Avant fra 569.990 kr. A6 Sportback Progress e-tron performance starter fra 604.990 kr. og A6 Avant Progress e-tron performance fra 619.990 kr.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler