Audi dropper den 5-cylindret motor efter 50 år

En næsten 50 år lang æra er slut. Nye emissionskrav tvinger Audi til at droppe den 5-cylindrede motor. En sidste, brutal RS3 bliver et voldsomt farvel, skriver Autocar.

Annonce

Efter næsten 50 års tro tjeneste stopper Audi produktionen af den ikoniske 5-cylindrede motor.

En sidste specialudgave af Audi RS3 bliver det endegyldige farvel til den legendariske motorkonstruktion.

Den 5-cylindrede motor har været synonym med Audi siden slutningen af 1970’erne. Den debuterede i en Audi 100 i 1976.

Motoren opnåede verdensberømmelse, da den fik tilføjet en turbolader og blev lagt i ned mellem forhjulene på den originale Audi Quattro.

Annonce

Med sin karakteristiske lyd og store ydeevne dominerede den rallyscenen i 1980’erne og blev et ikon for bilentusiaster.

Men nu synger den berømte motor på allersidste vers.

Nye emissionskrav blev dødsstødet

Årsagen til motorerens endeligt er nye og skrappere emissionsregler.

Det skriver Autocar.

De nye regler gør det umuligt for Audi at fortsætte produktionen af motoren på en rentabel måde.

Efter at produktionen af Audi TT er stoppet, er Audi RS3 den eneste model, der stadig kan købes med den 5-cylindrede motor.

I den nuværende RS3 yder motoren 400 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter dette:

Når den nuværende generation af RS3 udgår, vil den 5-cylindrede motor også forsvinde for altid fra Audis modelprogram.

Sidste farvel bliver en RS3 med 500 hestekræfter

Audi forbereder dog et sidste, stort farvel til motoren. De planlægger en hyldestmodel i form af en banefokuseret specialudgave af RS3.

Bilen er allerede blevet set under testkørsler på den tyske racerbane Nürburgring. Den forventes at blive lanceret næste år.

Ifølge Autocar kan effekten i den sidste model blive øget til helt op mod 500 hestekræfter. Det er et effektniveau, som sportsvognsproducenten Donkervoort allerede har opnået i deres F22-model, der benytter samme motor fra Audi.

I det hele taget har Volkswagen-koncernen, som Audi er en del af, travlt med at lægge sit motorprogram i graven.

Sidste år udgik den ikoniske VR6-motor fra Volkswagens program. Og tidligere på sommeren kunne Boosted fortælle, at produktionen af den mere almindelige V6-motor også stoppes.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce