Annonce:

Argumenter mod elbiler bliver færre, hævder undersøgelse

Grundene til at afvise elbilen bliver færre og færre. Snart er der ingen tilbage, hævder ny undersøgelse foretaget blandt 3.200 bilister.

Annonce:

Grundene til at afvise elbilen bliver færre og færre, og snart er der ikke flere undskyldninger for at vælge elbilen fra.

Det hævder analysefirmaet Kantar Media at være kommet frem til i en undersøgelse som svensk Circle K har bestilt. Undersøgelsen er nu blevet gentaget 3 år i træk.

Panelet bestod i år af 3.121 personer mellem 18 og 79 år, som alle skulle svare på spørgsmål om, hvordan de ser på elbiler.

For to år siden svarede 55 procent af de adspurgte bilister, at antallet af ladepunkter holdt dem fra at købe en elbil. I mellemtiden er antallet af ladepunkter dog blevet flere.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Løsning virkede ikke – Jaguars elbiler brænder stadig op

I 2023 svarede 44 procent, at antallet af ladepunkter stadig var et problem. I år er det tal nede på 19 procent.

– Det er vildt sjovt, at selv dem, der ikke kører i elbil endnu, ser ud til at se, hvor hurtigt udvidelsen af offentlig opladning langs vejen går.

– Det meste af opladningen foregår derhjemme, men til den lange rejse er opladning på farten selvfølgelig nødvendig, siger Jenni Alterling, der er senior manager e-mobility hos Circle K i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Noget andet, elbilerne har imod sig, er prisen. Men også her er i hvert fald svenskernes modstand faldet. I 2022 sagde 65 procent, at prisen på elbiler er for høj. Året efter faldt antallet af folk, der har det svært med prisen på elbiler, til 58 procent. Og i dag er den nede på 28 procent.

Minusgraders påvirkning på elbilens formåen er en tredje faktor, som også kan holde bilisterne væk fra elbilerne. Men blandt de svenske bilister er det nu ‘kun’ én procent, der bruger minusgrader som modargument mod elbiler.

– Jeg tror, forklaringen er, at vi både har løftet vidensniveauet og accepten af elbiler i samfundet som helhed, siger Jenni Alterling.

Circle K i Sverige kan dog ikke løbe fra, at salget af elbiler halter efter. Selv i Sverige er antallet af nye elbiler gået markant tilbage. Alene i august måned faldt antallet af indregistreringer med 31 procent.

Annonce:

Det er dog intet i forhold til situationen på Europas største marked for både nye og brugte biler. August måned markerede 8. måned i træk, hvor salget af nye elbiler kollapsede. Tendensen har fået begge landes regeringer til at love at genindføre statsstøtte til elbilerne. Dog kun delvist og ikke for alle.

Bilfabrikkerne har da også generelt travlt med at fortryde løfter om kun at producere elbiler. Senest har Volvo meddelt, at det alligevel ikke kan lade sig gøre. Men også Audi, Mercedes og Ford har droppet idéen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også