Annonce:

Antallet af elbiler i Danmark satte rekord i oktober

Aldrig har der været flere elbiler i Danmark, end det var tilfældet med nyregisteringer i oktober måned. 60 procent af de nye biler kører på strøm.

Annonce:

I oktober 2024 blev der indregistreret 14.409 nye personbiler på de danske veje, hvilket markerer en ny rekord. Sammenlignet med oktober sidste år, hvor 13.231 biler blev registreret, er der tale om en stigning på 8,9 procent. Fra årets start til nu har bilsalget været stabilt med en samlet stigning på 2,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Andelen af elbiler i det samlede salg satte også rekord i oktober. Blandt de nye registreringer var 8.832 elbiler, hvilket betød, at elbiler udgjorde 61,3 procent af månedens samlede bilsalg. Dette overgår den tidligere rekord, sat måneden før, og afspejler en klar tendens mod elbiler. Set på hele året udgør elbilerne nu 49,5 procent af det samlede salg af nye biler.

Ifølge Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, er denne udvikling tydelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi kan se, at det danske bilmarked er solidt og stabilt sammenlignet med sidste år, og det er vi meget tilfredse med. Salget i oktober var særligt godt, og vi er positive over, at danskerne har smag for nye biler, lyder det i en pressemeddelelse.

Rørvig kommenterer desuden på stigningen i elbilsalget og peger på behovet for fortsat politisk opmærksomhed for at sikre, at den nuværende tendens kan fortsætte.

– Elbilerne får fortsat bedre og bedre vejgreb i det danske salg, og vi glæder os over, at vi lige nu står i en situation, hvor vi måned for måned kan fejre nye rekorder.

– Samtidig er vi tæt på, at halvdelen af bilsalget i 2024 er elbiler, og det er også en helt særlig milepæl, som vi spår, at vi kommer i mål med,” siger han og understreger betydningen af stabile afgifter fra 2026.

Top 10 over de mest solgte bilmodeller i oktober 2024 viser også en klar interesse for elbiler. Listen ser således ud:

MærkeModelAntal
SkodaEnyaq iV1.039
FordExplorer604
VolkswagenID.4579
TeslaModel Y525
AudiQ4 e-tron426
VolkswagenID.3365
VolkswagenID.7353
XpengG6322
Mercedes-BenzEQA282
NissanQashqai276

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også