Anerkendt tysker giver BMW M5 Touring 800 hestekræfter

BMW har ikke andet end lige præsenteret den første nye M5 Touring i 15 år, før den tyske tuner Manhart er klar til at kaste sig over bilen.

Annonce

Manhart har netop løftet sløret for deres første opgraderingspakke til den nyeste generation af BMW M5, kaldet MH5 800E.

Opgraderingen kommer kun ganske kort tid efter, at BMW præsenterede den nye M5 i både sedan- og stationcarudgaver. MH5 800E fokuserer på at forbedre både bilens udseende, chassiset og ydeevne for de, der ønsker noget mere markant end standardmodellen.

Hvad angår motorydelsen, vil Manhart ændre på BMW M5’s 4,4-liters V8 twin-turbomotor, men vil lade den elektriske motor forblive urørt.

Det betyder, at den samlede effekt fra bilens plug-in hybridsystem vil blive hævet fra de oprindelige 727 til 800 hestekræfter.

Annonce

Selvom denne effekt er betydelig, når den ikke op på de 915 hestekræfter (683 kW / 928 PS), som Manharts tunede udgave af den forrige M5, MH5 900, præsterede.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Elbilers svaghed er halveret i pris om 4 år

Den tidligere model var ikke elektrificeret, hvilket indikerer, at Manhart måske har flere planer i ærmet for fremtidige opgraderinger. Med andre ord begrænser tyskerne sig selv.

Designmæssigt har Manhart offentliggjort rendering-billeder, der viser MH5 800E i både G90 sedan- og G99 stationcarudgaver.

Blandt ændringerne er en ny frontsplitter, sideskørter, en mere iøjnefaldende diffuser bagpå samt en større bagspoiler. Der vil også være mulighed for at tilføje et motorhjelmsdesign i kulfiber.

Bilen er udstyret med Manharts “Concave One”-fælge med seks dobbelteger. Eksemplet, som er vist på billederne, har fælgene i silkemat sort med gulddetaljer, som matcher bilens øvrige guldbemaling på den sorte karrosseri.

Selvom Manhart ikke har givet nærmere oplysninger om opgraderinger af bilens chassis, har de bekræftet, at der vil blive tilbudt nye affjedringsløsninger, som vil sænke bilen og give den en lavere frihøjde.

Artiklen fortsætter efter dette:

Derudover vil spacere blive brugt til at sikre, at hjulene passer bedre sammen med de brede skærme, som i forvejen giver M5’eren et mere aggressivt fremtoning på asfalten.

Priserne for hele MH5 800E-pakken samt for de individuelle komponenter er endnu ikke offentliggjort. Dog ligger prisen for et sæt af Concave One-fælge med dæk mellem 3.870 og 7.200 euro svarende til op mod 53.000 kroner afhængig af fælgstørrelsen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Anerkendt tysker giver BMW M5 Touring 800 hestekræfter
Credit:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce