AMG dropper 4-cylindret motor fordi ingen køber den

Mercedes-AMG lytter til de kunder, man har skuffet. Den 4-cylindrede C63 var et flop, så nu vender den 4-liters V8-motor tilbage.

Annonce

Mercedes-AMG dropper den 4-cylindrede motor. I hvert fald et godt stykke henad vejen.

Den populære V8-motor vender i stedet tilbage. Beslutningen er et resultat af meget svigtende salgstal. Den nye Mercedes-AMG CLE63 bliver den første bil, V8’eren gør comeback i.

Den nuværende C63 med en firecylindret plug-in hybrid-motor slog aldrig rigtig an hos kunderne. Det førte til et markant fald i salget for en af AMG’s ellers bedst sælgende modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunderne har simpelthen ikke taget den mindre motor til sig. Tiden med den kontroversielle motor bliver derfor meget kort.

Den firecylindrede motor yder ellers 671 hestekræfter og 1.020 Nm. De tal er nok til at sende bilen fra 0 til 100 km/t på bare 3,4 sekunder.

På papiret er det en imponerende bedrift fra et ingeniørmæssigt synspunkt. Men bilen manglede den karakter, som V8-modellerne er kendt for, selvom de havde færre hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det – altså manglen på karakter og det kendte V8-brøl fra netop AMG – får kunderne til at holde sig væk.

Dem, der kan, smider i stedet pengene efter BMW og Audi som fortsat har V8-modeller på programmet.

Detaljer om den nye 4,0-liters V8-motor

Den kommende V8-motor er baseret på AMG’s nuværende 4,0-liters V8-motor. Men det bliver ikke en direkte kopi.

Den største ændring er skiftet fra en cross-plane-krumtap til et flat-plane-design. Det giver nogle fordele for køreoplevelsen.

Til gengæld vil det sandsynligvis ændre den velkendte AMG-lyd. Lyden har hidtil været et stort kendetegn for mærkets biler.

Den nye motor vil først blive introduceret i den kommende AMG CLE63. Herefter følger den i en opdateret C63 sedan i 2026.


Mercedes-AMG har endnu ikke frigivet de specifikke ydelsestal for den opdaterede V8-motor med den nye teknologi.

Fremtiden for den 4-cylindrede C63

Det bliver interessant at følge gensalgsværdien på den firecylindrede C63. Meget tyder på, at den vil falde betydeligt i værdi.

Det sker ofte for AMG-biler generelt. Men det kan blive endnu mere udtalt i det her tilfælde.

Den firecylindrede model vil være klemt inde mellem to generationer af C63-modeller med V8-motorer. Det kan påvirke prisen negativt på brugtmarkedet.

Mere efter annoncen

Tiden vil vise, hvordan markedet i det hele taget reagerer på det nok historisk største flop fra Affalterbach nogensinde.

Boosted har da også kunnet fortælle, at der rent faktisk er plads til en V8-motor i den den 4-cylindrede C63. Det selvom både Mercedes og AMG siger, at det ikke kan lade sig gøre. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet