Aktie styrtdykker efter dødsbrand i kendt elbil

Efter en fatal dødsulykke, hvor en bilist brændte inde i en Xiaomi SU7, styrtdykker firmaets aktieværdi. Vidner kunne angiveligt ikke åbne dørene på den brændende elbil.

Annonce

Én fatal dødsulykke i en brændende elbil har sendt chokbølger gennem den kinesiske tech-og bilproducent Xiaomi.

Efter nyheden om, at en fører er brændt inde i en Xiaomi SU7, er firmaets aktie styrtdykket med otte procent.

Det skriver CarNewsChina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tragiske hændelse fandt sted tidligt mandag morgen den 13. oktober i den kinesiske by Chengdu.

En Xiaomi SU7 Ultra kørte galt ved høj hastighed, ramte et autoværn og brød i brand. Føreren af bilen er ifølge flere kinesiske medier død af sine kvæstelser.

Vidner: Dørene kunne ikke åbnes

Det er især omstændighederne omkring ulykken, der har skabt rystelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videoer fra ulykkesstedet viser, hvordan flere vidner desperat forsøger at redde føreren ud af den brændende bil.

Klippene viser tydeligt, hvordan de forsøger at knuse sideruderne uden held.

Efter kort tid bliver de tvunget til at opgive redningsforsøget på grund af den intense varme fra flammerne.

På sociale medier i Kina har der efterfølgende været massive spekulationer om, at bilens døre ikke kunne åbnes efter ulykken. Det kan have fanget føreren i flammehavet.

Aktien styrtdykker på børsen

Den alvorlige anklage om en potentielt livsfarlig designfejl har fået investorerne til at reagere prompte.

Efter hændelsen er Xiaomis aktie faldet med omkring otte procent på børsen. Det er ikke første gang, at Xiaomi er i søgelyset i forbindelse med en dødsulykke.


I foråret omkom tre personer i en anden ulykke med en Xiaomi SU7.

Hverken Xiaomi eller de lokale myndigheder i Chengdu har endnu udsendt en officiel udtalelse på baggrund af ulykken.

Den tragiske sag er det seneste eksempel på, at elbiler ikke er sikkerheden selv. Særligt de ellers meget moderne moderne, skjulte dørhåndtag har fået og får stadig heftig kritik.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har de kinesiske myndigheder netop foreslået et forbud mod netop den type dørhåndtag.

Mere efter annoncen

Det sker efter en række sager, hvor personer er blevet fanget i brændende biler.

Tilbage hos Xiaomi skal der formentlig slikkes nogle sår efter den seneste ulykke. Men herhjemme mener brancheanalytiker Rene Tønder, at importørerne ligefrem står i kø for at byde mærket velkommen ind over grænsen.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet