I september 2024 blev en synsmand, der fuskede med syn af flere biler, afsløret i DR’s forbrugerprogram Kontant. Nu sidder 6 af hans kunder på anklagebænken.
6 bilister kan ende i fængsel.
Det er i hvert fald, hvad anklageren kræver, efter at bilisterne kan forbindes med en synsmand, der blev afsløret i DR’s forbrugerprogram ‘Kontant: Sorte bilsyn’ i maj 2023.
Mere end et år efter blev en af de synsmænd, som stod bag de såkaldte SMS-syn, idømt 9 måneders fængsel for syn af 60 biler, han aldrig havde set.
Straffen blev dengang gjort delvis ubetinget. Altså skulle han ind og ruske tremmer i 3 måneder. Derudover skulle synsmanden udføre 120 timers samfundstjeneste.
Ligesom han ikke må syne biler i en periode på 2 år. Men nu mener anklagemyndigheden, at seks af synsmandens kunder også skal sendes i fængsel.
Det skriver Motormagasinet.
Problemet med de sorte syn – også kendt som SMS-syn – er ikke noget nyt. DR har brugt forbrugerprogrammet til at sætte fokus på det af flere omgange.
Det var dog først i begyndelsen af januar 2025, at de danske myndigheder for alvor greb ind. Som Boosted har kunnet fortælle, er der efter afsløringerne indført en række krav på området.
Krav, som skal gøre et fuskede syn sværere at gennemføre. Trods flere forsinkelser er det nu bl.a. et krav, at synsmanden skal tage et billede af bilerne.
Det sker for at kunne dokumentere, at bilerne rent faktisk har været forbi synshallerne.
