Advokat: Derfor krænker en konfiskeret bil IKKE ejendomsretten

I denne uge har Højesteret taget hul på en sag, der får betydning for alle danske bilister. For krænker det ejendomsretten, når biler konfiskeres? Ikke nødvendigvis, siger en advokat. 

Siden Højesteret i denne uge tog hul på en sag om en leaset Volvo, som politiet har beslaglagt for vanvidskørsel, har især ét spørgsmål fået debatten til at rejse sig igen. Nemlig hensynet til den grundlovssikrede, ukrænkelige ejendomsret.

Her kan loven om vanvidsbilisme nemlig være på tynd is. I hvert fald når det kommer til tredjemands ejendom, som det er tilfældet med den leasede Volvo.

Ikke noget nyt og så alligevel
Når domstolene alligevel godt kan konfiskere biler for vanvidskørsel, handler det, om at ejendomsretten ikke er så ukrænkelig, som man skulle tro. Det forklarer advokat Johanne Berner Hansen, advokat og managing partner i Din Biladvokat, til Boosted.dk.

I sidste måned fik hun på vegne af en bilejer Vestre Landsrets ord for, at dele af politiets praksis, når det kommer til beslaglagte biler, som er ulovligt konstruktivt ændret, er ulovlig.

– Det er ikke nyt, at ejendele anvendt til ulovligheder, kan konfiskeres. Tidligere har det været sådan, at der skulle et særligt til. Eksempelvis et nært forhold mellem lovovertræderen og ejeren til (før en konfiskation kunne komme på tale, red.), siger Johanne Berner Hansen og uddyber:

– Det nye er, at tredjemands ejendom kan konfiskeres uden videre. Og det er efter min bedste overbevisning en krænkelse af ejendomsretten.

At der kan være noget, om at konsekvensen af vanvidskørsel er på kanten, er allerede anerkendt på Christiansborg. I hvert fald skrev Transportministeriet i en betænkning umiddelbart før lovens indførsel, at der kunne være en ‘procesrisiko’. Altså at bilister ville trække politiets vurderinger i retten.

Overhold loven eller aflever!
Men skærer vi tredjemand – såsom et leasingselskab – fra, er der alligevel mulighed for at tilsidesætte grundloven, forklarer Johanne Berner Hansen. Hun vil dog ikke afvise, at også konsekvensen af vanvidskørsel for en privatperson – som selv ejer bilen – er lige lovlig streng.

– Straffeloven indeholder muligheden for at konfiskere ejendele, som bruges til noget kriminelt. Groft sagt kan man sige, at det er et valg om at overholde (færdsels)-loven eller betale for det modsatte med sit køretøje.

– Men set ud fra et juridisk perspektiv loven om vanvidskørsel selv da på kant med grundloven. Også selvom loven om vanvidskørsel er vedtaget.

Det, mener Johanne Berner Hansen, bliver helt tydeligt, når der – som i sagen om den leasede Volvo – er tale om tredjemands ejendom.

Svært at spå om
Over for Boosted.dk vil advokaten nødigt spå om udfaldet af dommen i Højesteret. Men hun frygter, at Volvoen ‘frifindes’ på så specifikt et grundlag, at afgørelsen ikke kan bruges i lignende sager.

– Selv hvis leasingfirmaet får medhold, må vi forvente, at det ikke rykker ved loven om vanvidsbilisme i sin helhed. I stedet ændres fortolkningen af loven, så tredjemand – leasingfirmaer, far, mor, venner osv. – ikke rammes.

– Bilen er jo ikke er herre over, hvordan den anvendes. Det er personen bag rattet derimod. Og så kunne man måske se på hårdere straffe til føreren i stedet for.