Advarer bilister: Særlig trafik på Storebælt de næste tre uger

Det gælder ikke hele døgnet. Men de første tre uger af september ser alligevel lidt anderledes ud for de bilister som krydser Storebælt.

Annonce

Der skal ny asfalt på Storebæltsbroen. Nærmere bestemt Vestbroen. Og det betyder vejarbejde. Et vejarbejde der vil påvirke trafikken på brugen.

Det oplyser selskabet Sund & Bælt, der står for broens drift, i dag i en pressemeddelelse.

Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at lægge den nye asfalt hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil forbyde lovligt racerløb: “Kan godt forstå dem der hader det”
Med de mange tusinder trafikanter, som hver dag krydser broen kræver det en stærk asfalt, der kan holde til stor trafikbelastning.

Helt konkret udlægges en såkaldt skærvemastiks, som er en tæt og stærk slidlagsbelægning, der er specielt designet til at kunne klare en stor trafikbelastning. Belægningen er derfor særlig velegnet på broer, motorveje og i lufthavne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under arbejdet fræses ca. 6000 ton slidt asfalt, som køres til genbrug. Efterfølgende bliver der lagt 72.500 m2 ny asfalt. Ovenpå den nye asfalt bliver der malet ca. 30 km striber.

Den nye asfalt giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej, og gør det lettere for dækkene at køre på. På den måde bruger biler og lastbiler mindre brændstof, og derved reduceres CO2-udledningen fra trafikken.

Broen lukkes flere gange – men kun kortvarigt
I ugerne 36 til 38, begyndende søndag aften den 3. september, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00.

Det gælder alle ugens dage undtagen fredag og lørdag aftener, oplyser Sund & Bælt.

Broen lukkes i to omgange a 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 for at omlægge til dobbeltrettet trafik. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarbejderne og hvornår de præcist vil påvirke trafikken på storebaelt.dk


Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet