Adam LZ finder ekstremt sjælden BMW ved et tilfælde

Det ligner ved første øjekast en firedørs 3 Serie som andre fra de tidlige 00’ere. Men ved et tilfælde har youtuberen Adam LZ fundet en sjældenhed.

Annonce

Den amerikanske YouTuber Adam LZ har for nylig fundet en sjælden BMW E46 330 fra 2002. I hvert fald er den ikke helt almindelig.

For det første får han opklaret, at bilen er en ægte 330i med M-Sport bodykit fra fabrikken. Det var han noget i tvivl om på grund af bilens lidt sørgelige stand.

Men der skulle dukke mere op. For det viser sig også, at bilen er lakeret i en Japan Red-farve, som er mere sjælden end den typiske Imola Red.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen var oprindeligt både bestilt og ejet af den nordamerikanske BMW-importør, som havde brug for en pressebil.

Den er derfor også spækket med udstyr fra fabrikken. Siden BMW-importøren ejede bilen, er der dog sket en hel del. Adam LZ mener, at bilen er tunet. Ligesom den i øvrigt er udstyret med anden manifold og en Remus-udstødning.

– Den kan blive en virkelig sjov hverdagsbil eller en god begynder-drifter, lyder det fra youtuberen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad der nu skal ske med BMW’en, er lidt uklart. Men det er ikke første gang, at den 29-årige amerikaner med det borgerlige navn Adam Lizotte-Zeisler giver en bil væk.

Faktisk har han det med at gøre den slags ret ofte. Det er særligt japanske biler, der skifter hænder. Bl.a. har han givet en Nissan 350Z væk. Ligesom en Honda NSX, Toyota Supra, og mindst to Nissan Skyline har skiftet hænder på den måde.

Her på Boosted-redaktionen har vi faktisk også givet en bil væk. Det skete, da vi i juli 2016 gav en Renault Clio RS til en meget heldig læser.

Læs videre efter annoncerne

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler