Annonce:

Acura dropper elbiler for at satse på hybridbiler

Hondas amerikanske brand Acura vil ikke længere smide hele forretningen efter elbiler. Så nu skal der satses på hybrider.

Hondas subbrand Acura har det stadig som mål kun at bygge elbiler. Men det japansk-amerikanske mærke har ikke længere så travlt med at skrotte forbrændingsmotoren.

Faktisk erkender mærket nu, at hybridbilerne er nødvendige, og at man ikke kan forlade sig på, at et modelprogram udelukkende bestående af elbiler vil kunne sælge.

Mærket havde oprindeligt regnet med, at man senest i 2030 ville have solgt mindst 60 procent elbiler. Men nu er den målsætning skrottet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det fortæller Mike Langel, der er underdirektør i Acuras salgsafdeling, i et nyt interview med Auto News.

– Der kan helt klart blive en meget snoet vej. Men slutmålet er stadig det samme. Der er et stort marked, og vi vil lancere flere biler.

– Men jeg vil ikke lægge mig fast på et antal (af elbiler i 2030, red.). Vi er fleksible, hvad det angår.

Også hos moderselskabet Honda er man udmærket klar over, at vejen hen mod elbilerne ikke er snorlige. Og selvom japanerne er klar til at smide 300 millioner dollar i en ny batterifabrik i Ohio, USA, skal stedet også kunne bygge biler med forbrændingsmotorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og selvom Acura ikke har bekræftet, at der er nye hybridbiler på vej, er analytikeren Sam Fiorani ikke i tvivl om, at den type biler er på vej.

– Der er uden tvivl en Acura-hybridbil på vej. Markedet rykker sig ikke hurtigt nok til, at Acura kan skifte til udelukkende at sælge elbiler. Så nu falder de tilbage på hybriderne.

For Fiorani er det heller ikke utænkeligt, at Honda overvejer at smide hele sin motor-strategi ud. Her bruger han den amerikanske Acura RDX som eksempel.


Modellens samlebånd skulle være sat i stå i løbet af næste år. Men nu mener analytikeren, at Honda kan holde liv i modellen i ‘flere år fremover’ for at sælge den side om side med en elektrisk model.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også