De to mænd satte selv politiet på sporet af den stjålne varevogn.
Knap skriver 2023-kalenderen februar måned, før årets vel nok dummeste tyveknægte har meldt sig. Og det endda helt frivilligt. Omend det sikkert ikke var planen. I fællesskab satte to mænd nemlig en varevogn, de havde stjålet, til salg helt offentlig på Facebook.
LÆS OGSÅ: Ærligt politi: Her holder vores fotovogne
5.000 kr. ville de to langfingrede typer have for bilen, der altså ikke var deres egen. I døgnrapporten skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi at de blev opmærksom på duoen, fordi en vaks borger havde ringet ind med sin mistanke.
Herpå rykkede politiet ud for at anholde de to genier på henholdsvis 30 og 36 år. På den 36-åriges bopæl fandt politiet foruden bilen også 11 gram hash. Hvilket oveni i sigtelsen for tyveri også kostede ham en sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.