Bilmærker mister 67 millioner kr. om ugen efter angreb

Et alvorligt hackerangreb kan lamme Jaguar Land Rover i ugevis. Hackergruppen “Scattered Lapsus$ Hunters” har taget ansvaret og praler af angrebet, der koster 67 millioner kr. om ugen i tab.

Annonce

Det alvorlige hackerangreb, der har ramt Jaguar Land Rover (JLR) i begyndelsen af sidste uge, kan lamme koncernens fabrikker i ugevis.

Interne kilder advarer om, at produktionen kan være lukket i to uger eller mere. Mens en hackergruppe nu har taget ansvaret for angrebet.

JLR er fortsat fuldstændig lammet af angrebet, lyder det.

Annonce

Ifølge en kilde internt i virksomheden, som den britiske avis The Times har talt med, er situationen alvorlig.

– Det vil tage et par uger snarere end dage, fortæller kilden om den tid, det vil tage at få samtlige systemer op at køre igen.

Det betyder, at produktionen af biler som Range Rover og Jaguar kan være stoppet i lang tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hackergruppe praler af angrebet på Telegram

En hackergruppe, der kalder sig “Scattered Lapsus$ Hunters”, har nu taget ansvaret for angrebet.

Gruppen har tidligere stået bag et skadeligt angreb på den britiske stormagasinkæde Marks & Spencer.

På besked-appen Telegram praler gruppen nu åbent af deres angreb på JLR. De har postet skærmbilleder, som angiveligt stammer fra bilproducentens interne IT-systemer.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Ifølge BBC presser hackergruppen nu JLR for at få udbetalt en løsesum.

JLR undskylder allerede nu

JLR’s indiske ejere, Tata, har bekræftet, at de arbejder på at genstarte de nedlukkede computersystemer på en kontrolleret måde.

De har dog endnu ikke kunnet give en præcis dato for, hvornår produktionen kan genoptages.


I en udtalelse til The Times undskylder en talsmand for JLR for de store problemer, som angrebet også har givet kunderne.

– Vi vil gerne takke alle vores kunder, partnere, leverandører og kolleger for deres tålmodighed og støtte. Vi beklager oprigtigt den forstyrrelse, som denne hændelse har forårsaget, lyder det fra talsmanden.

Nedbruddet har også ramt reservedelsordrer og leverancer af nye biler til kunder.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, er det den berygtede hackergruppe BlackCat, der også går under navnet Scattered Lapsus$ Hunters, som har taget ansvaret for angrebet.

Mere efter annoncen

∂Gruppen kræver angiveligt en løsesum på over 100 millioner kroner for ikke at lægge det oplysninger, de kom i besiddelse i forbindelse med angrebet.

Hvordan hackerne i det hele taget, kom ind i JLR-gruppens systemer er da også fortsat uklart. Men Boosted følger sagen.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?